Sider

søndag den 31. januar 2016

Taco, lchf style



Når jeg besøger mine søstre er aftalen, at hvis jeg vil have lchf-mad, så laver jeg det selv. Her den anden dag så jeg et billede på facebook af tacoskaller lavet af ost, og en hurtig søgning gav opskriften på disse. Tacokrydderiet til kødet blev blandet selv, guacamolen blev lavet selv - her valgte jeg at lave den mild, da familien er knapt så meget til stærk mad som jeg. I min familie har vi altid spist taco med en købe creme fraice dressing, så jeg freestylede også en sådan (og den blev faktisk smadder god!). Taco sovsen blev dog købt på glas, men vi fandt en god een uden tilsat sukker og kun meget få tilsætningsstoffer. Og så blev der selvfølgeligt serveret diverse grøntsager til at fylde skallen med ud over kødet.
Selvom der er mange elementer, så tog det faktisk ikke så frygteligt lang tid at lave. Og perfekt weekend mad i familiens skød!








Tacoskaller

200 g revet ost

Deles i 4 dele, som spredes ud i en tynd cirkel. Bages ved 200C i 8-10 min indtil osten er gylden. Løftes af bagepladen med en spatel. Ostecirklen "knækkes" over spatlen og hænges over 2 ribber på en bagerist.





Tacokrydderi

1 spsk delikatesse paprika
1 tsk chilipulver
1 spsk oregano
2 tsk spidskommen
1 tsk stødt  korreander
2 tsk chilisalt




Tacokød

Hk okse
Tacokrydderi efter smag
Fedtstof til stegning
Salt

Oksekødet steges sammen med tacokrydderi indtil det er godt brunet. Smages til med salt.



Guacamole

3 avocadoer
1,5 limefrugt
1 lille mild chilifrugt i små tern
0,25 lille rødløg i små tern
4 cherrytomater i små tern
salt

Kødet skrabes ud af avocadoerne og blendes lindt med saften fra limen. Smagen justeres med limesaft efterhånden. Blandes med chili, løg og tomat og smages til med salt.

Simpel creme fraice dressing.

2 dl creme fraice
2 spsk mayonnaise
1 tsk honning dijon
1 lille bundt purløg i små stykker
salt

Alt røres sammen og smages til med salt.