Man kan aldrig få for mange opskrifter på leverpostej, og denneher har den fordel at den kan laves på 20 minutter. Inspirationen kommer fra det geniale svenske juleprogram "Jul med Ernst", og giver en meget fin og cremet leverpostej.
1 pk frossen kyllingelever, optøet
1 løg i tern
2 dl fløde
200g smør
allehånde, 0,5 tsk
frisk timian, ca 1 tsk
salt og peber
50 g smør smeltes på en stor pande og løget steges indtil det er gennemsigtigt og sød, dvs ved medium varme. Leveren hældes i panden og steges indtil den er næsten gennemstegt. Fløden hældes i panden sammen med allehånde og timian og får lov at koge ind - dette tager ikke lang tid i en stor pande, så hold øje med det! Massen hældes over i en passende beholder og blendes helt glat med en stavblender. De sidste 150 g smør hældes i og blendes ind i massen. Der smages til med salt og peber. Leverpostejen kan serveres både varm og kold.