Sider

mandag den 23. juni 2014

Bagt fårehals curry

Jeg kan godt lide karry-retter, og har en vældigt god opskrift på baked chicken curry her på bloggen.

Her den anden dag lavede jeg så en let modificeret udgave med fårehalskød istedet for kylling - og det kan faktisk VARMT anbefales, hvis I kan få fingrene i noget fårekød!




Baked Sheep-neck curry
4 portioner

3 spsk karrypulver af god kvalitet - meget gerne en helt nyåbnet portion, så kraften ikke er feset af.
1 stort grofthakket løg
4 store grofthakkede hvidløgsfed
2 små røde chili
1 tommelfinger stykke frisk ingefær, grofthakket
ca 100g smør
2 fårehalse skåret i store tern, ca 400 g
500 ml tomatpassata
1 ds kokosmælk, fuldfed
salt og peber

Put løg, hvidløg, chili og ingefær i en minihakker eller lignende og hak det til en grov pasta.
Put smøret i en pande, og brun fårekøder. Læg det brunede fårekød et ovnfast fad. Sænk temperaturen under panden, og rist karrypulveret i den tiloversblevne smør i ca 2 min. Hæld krydderpastaen ned i panden til karryen og varm igennem i ca 5 min under jævnlig omrøring.
Tomat og kokosmælk hældes over i panden til krydderierne og simrer i nogle minutter under omrøring. Krydres med salt og peber efter smag.
Hæld sovsen over fårekødet. Bages i ovnen ved 180C i ca 1 time.

Serveres med feks blomkålsris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar