Jeg er flyttet igen, selvom det ikke engang var et år siden jeg flyttede sidst. Men jeg var blevet træt af, at det regnede ind gennem taget og at min udlejer ikke gjorde noget ved det (megastrengt af mig at forvente det - jeg ved det godt...), så jeg har været igang med at kigge mig omkring efter noget andet at bo i - og det er ikke let, når man som mig har 2 hunde. Der findes mange steder man må have een hund - men det er sjældent man må have to - i hvertfald hvis man ikke(igen) skal i kløerne på en slumlord (eller noget...). Men til sidst lykkedes det mig at finde et rigtigt sødt lille rækkehus langt ude på landet, som bliver udlejet af et boligselskab - og hvor jeg måtte få lov at etablere en lille have til mine hunde :-D Så vi er flyttet ud på landet! - som min familie siger "man HAR passeret Lars Tyndskids mark for et stykke tid siden, inden man når ud til dig ;-)". Jeg har dog kun 12 minutter på arbejde, så SÅ slemt er det nu ikke - men her er smukt og idyllisk og med mange gode gåture til hundene og fantastisk rare naboer. Som tingene ser ud nu, så regner jeg bestemt med, at vi bliver boende i rigtigt lang tid denne gang.
Og så har vi haft vinter (ok den er her stadig) og julemåneden hvad det medfører af stress, og det har været mørkt og gråt og forfærdeligt for en borderline vinterdepressiv person som mig. Jeg HAR en terapilampe, men kom bare alt for sent igang med den - det er jo gået så fint de sidste par vintre - men der har vi jo også haft meget mere lys, pga sneen - og jeg arbejdede ikke fuld tid, som jeg gør nu - så jeg kom også meget mere ud i lyset end i denne vinter.
Men nu er jeg på vej op igen kan jeg mærke - ikke så jeg lover at der kommer til at ske en hel masse her på bloggen, men jeg har overskud til mere end bare at ligge i fosterstilling i min seng, når ikke jeg er på arbejde.
Hvad så med vægttabet, er der nok nogen som spørger sig selv. Tja, jeg bliver jer lidt svar skyldig. Jeg kunne mærke i efteråret, at den der vægt begyndte at stresse mig helt vildt meget - jeg var begyndt at veje mig ofte igen og stillede en masse regler op for mig selv (ingen mælkeprodukter, SKAL over 80% fedt, ikke spise efter kl 18 osv osv). Så jeg måtte lige tage mig selv i nakken og spørge mig om, hvorfor det egentligt var jeg spiste (sådan generelt - ikke lchf specifikt) - var det for at nyde maden og blive glad eller var det bare et middel for at nå et mål? Og her måtte jeg jo så indrømme over for mig selv (den sværeste person nogengange at være ærlig over for) at jeg hellere ville spise god mad med meget få regler, end at blive en sylfide. Så det tog jeg konsekvensen af og gemte badevægt og målebånd lang væk.
Og det har så betydet at jeg selvfølgelig ikke kan fortælle jer, om og hvor meget jeg har tabt mig. Men jeg KAN fortælle at mine elever på klinikken siger at de kan se, at der sker noget med min vægt i de 10 uger de er væk - og jeg har da også spændt bæltet et par huller ind de sidste par måneder.
Og nu til noget helt andet...
Jeg ved ikke med jer, men når jeg fortæller folk, at jeg spiser LCHF, så er der mange, som har en forestilling om, at det er meget besværligt og at man skal lave mad i timevis hver dag. Jeg tænker, det er fordi de af os, som udgiver opskrifter på diverse blogs, jo sjældent vælger at vise opskriften på de spejlæg med bacon eller den kødsovs man lige hurtigt bikser sammen på 10 minutter. Jeg vil derfor lige vise hvad jeg har fået at spise af helt almindelige og meget hurtige retter de sidste par uger (jeg har ikke spejlægget med - men det er bare fordi jeg ikke lige fik taget et billede af det ;-)
 |
| Fiske"bøffer" - hjemmelavet, men af købt hakket fisk |
 |
| Mayosalat med restekalkunkød fra julen (og fryseren) løg og bladselleri krydret med karry |
 |
| min goto klassiker pizza med ostebund |
 |
| Tomatsalat lavet med skalotteløg, olivenolie, hvidvinseddike og feta |
 |
| Nakkekotelet med blomkålsmos, smørsovs og hjemmelavet surkål af rødkål |
 |
| Hakkedreng med hjemmerørt bearnaise og tomatsalat |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar