Hverdagsmad - og en lille status

Det er ikke så meget I hører til mig her på bloggen for tiden. Det skyldes ikke at jeg er stoppet med lchf eller er stoppet med at spise ;-), men er mere en reflektion af, at der de sidste 3-4 måneder igen, igen er sket en del i mit liv.
Jeg er flyttet igen, selvom det ikke engang var et år siden jeg flyttede sidst. Men jeg var blevet træt af, at det regnede ind gennem taget og at min udlejer ikke gjorde noget ved det (megastrengt af mig at forvente det - jeg ved det godt...), så jeg har været igang med at kigge mig omkring efter noget andet at bo i - og det er ikke let, når man som  mig har 2 hunde. Der findes mange steder man må have een hund - men det er sjældent man må have to - i hvertfald hvis man ikke(igen) skal i kløerne på en slumlord (eller noget...). Men til sidst lykkedes det mig at finde et rigtigt sødt lille rækkehus langt ude på landet, som bliver udlejet af et boligselskab - og hvor jeg måtte få lov at etablere en lille have til mine hunde :-D Så vi er flyttet ud på landet! - som min familie siger "man HAR passeret Lars Tyndskids mark for et stykke tid siden, inden man når ud til dig ;-)". Jeg har dog kun 12 minutter på arbejde, så SÅ slemt er det nu ikke - men her er smukt og idyllisk og med mange gode gåture til hundene og fantastisk rare naboer. Som tingene ser ud nu, så regner jeg bestemt med, at vi bliver boende i rigtigt lang tid denne gang.
Og så har vi haft vinter (ok den er her stadig) og julemåneden hvad det medfører af stress, og det har været mørkt og gråt og forfærdeligt for en borderline vinterdepressiv person som mig. Jeg HAR en terapilampe, men kom bare alt for sent igang med den - det er jo gået så fint de sidste par vintre - men der har vi jo også haft meget mere lys, pga sneen - og jeg arbejdede ikke fuld tid, som jeg gør nu - så jeg kom også meget mere ud i lyset end i denne vinter.
Men nu er jeg på vej op igen kan jeg mærke - ikke så jeg lover at der kommer til at ske en hel masse her på bloggen, men jeg har overskud til mere end bare at ligge i fosterstilling i min seng, når ikke jeg er på arbejde.

Hvad så med vægttabet, er der nok nogen som spørger sig selv. Tja, jeg bliver jer lidt svar skyldig. Jeg kunne mærke i efteråret, at den der vægt begyndte at stresse mig helt vildt meget - jeg var begyndt at veje mig ofte igen og stillede en masse regler op for mig selv (ingen mælkeprodukter, SKAL over 80% fedt, ikke spise efter kl 18 osv osv). Så jeg måtte lige tage  mig selv i nakken og spørge mig om, hvorfor det egentligt var jeg spiste (sådan generelt - ikke lchf specifikt) - var det for at nyde maden og blive glad eller var det bare et middel for at nå et mål? Og her måtte jeg jo så indrømme over for mig selv (den sværeste person nogengange at være ærlig over for) at jeg hellere ville spise god mad med meget få regler, end at blive en sylfide. Så det tog jeg konsekvensen af og gemte badevægt og målebånd lang væk.
Og det har så betydet at jeg selvfølgelig ikke kan fortælle jer, om og hvor meget jeg har tabt mig. Men jeg KAN fortælle at mine elever på klinikken siger at de kan se, at der sker noget med min vægt i de 10 uger de er væk - og jeg har da også spændt bæltet et par huller ind de sidste par måneder.

Og nu til noget helt andet...
Jeg ved ikke med jer, men når jeg fortæller folk, at jeg spiser LCHF, så er der mange, som har en forestilling om, at det er meget besværligt og at man skal lave mad i timevis hver dag. Jeg tænker, det er fordi de af os, som udgiver opskrifter på diverse blogs, jo sjældent vælger at vise opskriften på de spejlæg med bacon eller den kødsovs man lige hurtigt bikser sammen på 10 minutter. Jeg vil derfor lige vise hvad jeg har fået at spise af helt almindelige og meget hurtige retter de sidste par uger (jeg har ikke spejlægget med - men det er bare fordi jeg ikke lige fik taget et billede af det ;-)

Fiske"bøffer" - hjemmelavet, men af købt hakket fisk

Mayosalat med restekalkunkød fra julen (og fryseren) løg og bladselleri krydret med karry

min goto klassiker pizza med ostebund

Tomatsalat lavet med skalotteløg, olivenolie, hvidvinseddike og feta

Nakkekotelet med blomkålsmos, smørsovs og hjemmelavet surkål af rødkål

Hakkedreng med hjemmerørt bearnaise og tomatsalat

Status sommeren 2014

Sikke dog en sommer vi har haft i år. Meget varm og meget tør - lige indtil det blev MIN tur til at holde ferie!
Det er efterhånden ved at være et tykke tid siden jeg er kommet med en statusopdatering om hvordan det går med mig og mit vægttab.
Lad mig først fortælle, at som det fremgår af de første par sætninger, så har min sommer været temmeligt præget af varme. Jeg arbejder i en mindre virksomhed, hvor det der med airconditioning ikke er et kendt koncept - og i og med vi er en mindre virksomhed, så har jeg i sommerperioden skullet arbejde for 2,5 person. Så jeg har haft meget travlt, og har i den største del af perioden arbejdet i et lokale, hvor temperaturen let er kommet over 35C og med høj luftfugtighed.
Så ud over jeg har været ganske stresset over arbejdsbyrden, så har de klimatiske forhold også stresset mig en del. Så der er vel ikke noget at sige til, at jeg ikke har kørt lige så striks, som jeg ellers plejer - ikke forstået sådan at jeg har spist alt muligt "forbudt", mere at jeg har spist mange lette løsninger (man kan faktisk godt få lchf "venlige" convenience produkter i forretningerne) og ALT for meget - blandt andet er der røget rigtigt mange af de her ind oven i den almindelige mad, når jeg har synes at det var for varmt eller for synd for mig... Jeg har også har rigtig mange planlagte snydedage hen over sommeren, da jeg ud over at have hverdagene fyldt ud med arbejde, også har haft de fleste weekender fyldt ud med forskellige arrangementer.

Så det var med nogen bæven at jeg efter flere måneder uden at have vejet og målt mig stod på vægten og fandt målebåndet frem.
Men LCHF-halleluja! Både mål og vægt stod præcist det samme sted, som da jeg sidst gjorde status!!! Jeg havde godt nok hørt fra anden side, at kroppen er meget mere tolerant over for overspisning og stress-spisning når man kører lchf, men jeg havde faktisk forventet at have taget nogle kilo på.
Men der er jo en superdejlig måde at slutte sommeren på, så kan jeg med godt mod tage fat på efteråret, hvor der skal strammes noget op på måltidsstørelserne og ikke mindst kvaliteten af den mad der kommer i hovedet.
Jeg slutter lige af med et billede af nogle hjemmesyltede agurker og jungleagurker. Jeg har nemlig haft nogle plantekasser i min have i år, og selvom agurker og slet ikke jungleagurker burde kunne vokse på friland, så har jeg haft en kæmpe høst af disse og også af tomater. Tomaterne har jeg tilberedt og røget i fryseren og så har jeg eksperimenteret med syltning, både salt og sød, af agurkerne. Der kommer ikke nogen opskrifter på dette - jeg har bare brugt en ganske almindelig sylteopskrift fundet på nettet og substitueret sukker med sukrin+.

4 uger - og en sjat - med resistent stivelse, samt lidt diverse

Så er der gået en måneds tid med mit lille forsøg med resistent stivelse. Den første uges tid havde jeg en del gas i tarmen, men det stoppede hurtigt, og nu prutter jeg ikke mere end jeg plejer. Den øgede tarmluft er egentligt den eneste bivirkning, som jeg har oplevet - til gengæld har jeg oplevet flere positive effekter, dog ikke helt så dramatiske, som nogen af de beretninger, jeg har læst fra andre.
Huden i mit ansigt er blevet blødere, og meget mindre fedtet.
Min tørre og til tider skællende hovedbund har det væsentligt bedre.
Markant mindre appetit!
Jeg er kommet hurtigere i ketose - samt i dybere ketose - end jeg tidligere har gjort, efter nogle planlagte "snydedage".

Så jeg har helt klart tænkt mig at fortsætte med den resistente stivelse!

Og nu vil jeg lige fortælle lidt om hvad der ellers er sket i mit liv den seneste måneds tid.
Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg har allergi mod birke - og græspollen? De sidste par år har jeg taget antihistamintabletter imod det i sæsonen, og gik også igang med dem i år. I år blev jeg bare opmærksom på, at de der piller faktisk giver mig bivirkninger! Jeg gik og var SÅ træt og modløs hele tiden - faktisk troede jeg, at jeg måske var på vej til at få en depression pga den uforløste sorg jeg går med - men da min boss kommenterede på, at jeg gik og gabte, røg det ud af munden på mig, helt ubevidst, at det var pga min allergimedicin - hvortil han svarede, at det jo var en almindelig bivirkning. Det gik så op for mig, at jeg jo nok vidste hvorfor jeg havde det så crappy - og ganske rigtigt, kun to dage efter jeg stoppede med tabletterne, var min energi på stærkt opadgående. Og nu, efter halvanden uge er jeg sprængfyldt med energi igen, og er tilbage til at gå lange ture med hundene og pille i min lille have. Mine allergiske symptomer klarer jeg med næsespray og øjendråber.
Det at mit hovede er klarere, har også gjort, at jeg bedre er i stand til at analysere, hvorfor det er mit vægttab er gået i stå, trods det at jeg er i ketose det meste af tiden. Og grunden er egentligt så triviel at man skulle tro det var løgn! Jeg spiser selvom jeg ikke er sulten -aka overspisning... Det er mit gammelkendte problem, som har sneget sig ind på mig igen. Inden i mit hoved, har jeg gået og tænkt, at når jeg kun spiser to måltider om dagen, så gør jeg som min krop vil have - men efter at have mærket efter, har jeg fundet ud af, at jeg faktisk oftest ikke er sulten ved madpakketid, men bare spiser, fordi alle de andre gør. Og til aften laver jeg en specifik portionsstørrelse og spiser den op, selvom jeg måske er mæt efter den halve portion.
Så det er en af de ting, jeg er gået igang med at arbejde på.
Og så har min reaktion på carbdage ændret sig. Lige i starten af mit lchf eventyr, fik jeg de vildeste tømmermænd, når jeg trådte ved siden af. Det gik efterhånden væk, således at jeg faktisk ikke mærkede noget som helst, når jeg gik fra fedtforbrænding til kulhydratforbrændig og tilbage igen. De sidste par måneder har jeg dog bemærket, at jeg er begyndt at blive øm i ledene, især i hænderne, de første par dage på vej ind i ketosen igen. Min egen teori er, at det er væskeophobninger, men jeg ved det faktisk ikke. Men efter et par dage, har mine fingre og ankler det fint igen.
Det var vist hvad jeg havde på hjertet i denne omgang...

Status 4. maj og 2. uge med resistent stivelse.

For lige at få den der status ud af verden, så er der sket absolut ingenting siden sidste statusopdatering - vægten er præcist det samme som sidst og der er måske røget en enkelt cm om livet, det er nu svært helt at afgøre, for hvor meget trækker man egentligt maven ind?
Den sidste måneds tid er der sket noget voldsomt i mit liv. Jeg er ikke klar til at dele det her på bloggen, men det har påvirket mig meget og kommer til at påvirke mig yderligere et ukendt stykke tid ud i fremtiden. Efter at have vejet og målt mig selv, har jeg derfor besluttet, at jeg holder en pause med fokuset på vægttab og ketose. Jeg slutter ikke med at
spise lchf, for jeg trives så godt med det, men der bliver ingen månedlige vejninger og jeg vil ikke tjekke for ketose på hverken blod eller urin. Kosten bliver måske også lidt mere liberal i den næste tid. Min situation er stressende nok til at jeg ikke også behøver stressen over at der ikke sker noget på vægten, til at hænge over hovedet.

Noget jeg til gengæld bliver ved med, er mit lille eksperiment med resistent stivelse. Det er lidt sjovt at lege med kroppen, og der hænger ikke noget forventningspres over hovedet med dette.
Ved sidste opdatering fortalte jeg at den tarmluft, som er ganske normal at opleve, også var kommet hos mig, efter jeg var begyndt på de probiotiske bakterier. Den seneste uge har jeg så eksperimenteret lidt hvornår på dagen jeg indtager den resistente stivelse og de probiotiske bakterier. Det jeg er nået frem til er, at hvis jeg drikker kartoffelmelet om morgenen, i stedet for den morgenmad jeg alligevel ikke spiser, og tager de probiotiske bakterier til min frokost, så er tarmluften mindst, og jeg har nogenlunde pruttet af inden sengetid ;-)
Kan jeg så mærke nogen forskel? Tja, mit almenbefindende er det samme, men det har nu generelt også været glimrende altid, og i særdeleshed siden jeg begyndte med lchf. Til gengæld har min hud forandret sig! Jeg har aldrig haft hvad jeg vil kalde problemhud, men jeg har siden teenage årene haft lidt fedtet hud på hagen og ved mundvigene. Jeg har også haft lidt tør hud på ryggen, som af og til kløede lidt. På bare de her to uger, så er huden i mit
ansigt blevet så blød og småkraterne er næsten forsvundet! Samtidigt så har jeg næsten ikke kløet mig på ryggen heller. Så ja, jeg kan mærke forskel - bare ikke der hvor jeg havde forventet det.

1. uge med resistent stivelse

Jeg er jo gået igang med det her eksperiment med resistent stivelse, og har nu været igang med det i en uge. Jeg startede op med langsomt at trappe dosis af kartoffelmel op, for så vidt muligt at undgå den gasudvikling, som ofte hører med i opstartsfasen. Allerede i løbet af fire dage, var jeg dog oppe på fuld dosis - dvs 4 spsk kartoffelmel om dagen. I løbet af de
fire dage slog min hud i ansigtet og på ryggen ud med bumser som en 14 årig, og jeg fik et rødt, kløende udslet på ørerne. På et af de mange steder, jeg har læst om resistent stivelse, stod der noget om, at hvis eens tarmflora ikke har det for godt (feks fordi man har sultet sine tarmbakterier ved at spise striks lchf), så kan man opleve den slags bivirkninger.
Så jeg måtte jo lige læse op på, hvordan man får ændret tarmfloraen i en positiv retning. Der var mange forskellige metoder, der iblandt at spise jord eller i hvertfald ikke skylle grøntsagerne før man spiser dem (og også andre voldsomt meget mere ulækre, som jeg ikke vil nævne her). Jeg valgte dog tøsedrengsmetoden med tilskud af probiotiske bakterier. Jeg fandt, efter at have kigget på mange forskellige præparater, nogle ok tabletter med fem forskellige bakteriestammer i. Det præparat som har flest stammer i, er nok vito biosaen, men det er imod min religion, at drikke noget, som smager af bræk!

Og så skal jeg ellers mene at der begyndte at ske noget på gasfronten! Det er selvfølgelig noget irriterende, men på den positive side, kan jeg allerede nu se en forbedring af bumseproblematikken og udslettet på ørerne.

Så status en uge henne i forsøget er, at efter lidt udefrakommende hjælp til tarmflorasammensætningen, så er alle begynder komplikationerne med gas i fuld gang, men der er også positive forandringer på huden.

Som et lille kuriosum, så vil jeg lige nævne, at jeg i år har markant mindre problemer med min birkepollenallergi, trods rekordmængde af pollen målt. Det tilskriver jeg fuldt og helt lchf, og den øgede sundhed det har givet mig! Det er vidunderligt kun at have ganske lidt kløende øjne og kun antydningen af snotnæse, som let kan holdes i skakt med dråber. Lchf FTW!

Status 31. marts 2014

Så er der gået endnu en måned uden hverken kilo-tab eller centimetertab. Jeg ved godt hvorfor. Det er såmænd bare den gode gamle skurk, stressen, som har været på besøg. Jeg har haft en måned med en del døgnvagter, hvilket altid tærer på mig - jeg er ved at være for gammel til at klare mig uden min søvn - og så var jeg så uheldig at rage noget virus til mig, som jeg faktisk stadigt ikke er 100% over.
Ud over at stress i sig selv virker præserverende på fedtvævet, så har det også betydet, at jeg har snacket alt for meget, fordi jeg synes det har været så syyynnnddd for mig.... Aftenthe med fløde, mørk chokolade og alt for mange nødder.
Men nu går vi ind i en ny måned. Jeg har planer om, at skæve lidt over sundet til vore gæve svenske hard core lchfere, og lade min mad være meget inspireret af det supersimple.
Så I kan forvente jeg en del opskrifter hvor SMØR spiller er meget stor rolle.
Hvis du har en god opskrift på et kryddersmør, er du meget velkommen til at smide den nedenfor.
God april til alle!

Status 2. marts 2014

En lille, hurtig statusopdatering - og en lektie til mig selv om, hvorfor vægten skal tages med et gran salt.
Siden sidst har jeg ifølge vægten taget 1,5 kg på - til gengæld har jeg ifølge mit målebånd tabt mig 0,5 cm om overarmen og 1 cm om låret. Og mine arbejdsbukser er begyndt at glide ned. Med til historien hører så med, at jeg vejede mig efter at være blevet afløst fra en meget travl døgnvagt, hvor jeg havde fået seriøst for lidt hvile.
Så det bekræftiger egentligt bare det jeg allerede godt vidste i forvejen - nemlig at vægten bare er et tal. Det er derfor jeg er så glad for mit målebånd :-)

Historien om en sommerjakke

Alle der nogensinde har været overvægtige, har nok på et eller andet tidspunkt i deres liv købt et stykke tøj, som ikke passede, men som man bare havde forelsket sig i. Planen var jo så "bare" at man lige skulle smide de der 10 kilo, så ville den pågældende beklædningsgenstand passe perfekt.
Min beklædningsgenstand er en sommejakke. Jeg husker ikke præcist hvornår jeg købte den, men det er nok mindst 10 år siden. Jeg syntes den var så fin - cremefarvet med lysebrune og lyseblå detaljer (idag synes jeg måske den er knapt så fin - men den gang, var den alt hvad jeg kunne begære). Men jeg tabte mig jo aldrig de der 10 kilo, og jakken har trofast hængt i mit skab, år efter år. Et par gange har jeg haft den ude og spekuleret på, om jeg måske ikke burde give den til genbrug - men hver gang er den havnet inde i skabet igen - for den der lykkefølelse jeg fik, dengang jeg købte den, ligger meget dybt i mig - og jeg skal jo bare lige... osv.
Men ved I hvad der så skete? Jeg er jo flyttet og jakken flyttede med (selvom det endnu engang var oppe, om ikke den burde ryge til genbrug) - og i forbindelse med, at jeg rykkede rundt på mit tøj, fik jeg pludseligt lyst til at prøve den på igen. Hver gang jeg har gjort det, har det altid været en skuffelse - men denne gang - mine damer og herrer! - så passede den!
Min smukke (?) sommerjakke, som jeg ALDRIG har brugt, passede sgu! Så nu ved jeg hvad jeg skal gå med hele foråret, selvom den er håbløst umoderne ;-)

Status 31. Januar 2014

Broccoli, bladselleri og champignon med en dip af creme fraice 38%, mayo, citronsaft, urtesalt og min pt yndlingskrydderiblanding

Inspireret af en tråd på LCHF Advanced fb igår, ligger jeg lige et billede af gårsdagens aftensmad ud. Ikke fordi den er særligt speciel - eller bare den mindste smule spændende - men billedet skulle meget gerne aflive den myte, som åbentbart har bredt sig, at man skal passe på med at få for mange grøntsager, hvis man gerne vil tabe sig med LCHF. Det er simpelthen ikke rigtigt! Jeg spiser striks LCHF og spiser med glæde alle de ovenjordsgrøntsager som jeg  har lyst til! Man skal æddermandme spise meget broccoli eller spinat for det på nogen måde påvirker blodsukkeret! Det der er med grøntsager er, at de få kulhydrater, som er i dem, er godt og grundigt kapslet ind af fibre. Så den del af kulhydraterne, som bliver fordøjet, kommer over tarmvæggen så langsomt, at man skal være mere end almindeligt sukkersensitiv, for at ens blodsukker bliver påvirket af det. De eneste grøntsager som nogen mennesker måske skal være forsigtige med, når det gælder vægttab er underjordsgrøntsagerne - dvs hovedsagligt rodfrugterne. Dette skyldes, at der i rodfrugterne er et væsentligt højere indhold af letomsættelige kulhydrater, der hos nogen mennesker bliver fordøjet så hurtigt, at det kan påvirke blodsukkeret. Hos mig personligt betyder det at jeg spiser alle ovenjordsgrøntsager, samt løgfamilien ad libitum - og hvis jeg føler for det, spiser jeg en gulerod eller en skive (sukkerfri) rødbede på min leverpostejsmad, hvis det er det jeg har lyst til! Vi må jo heller ikke glemme, at der i grøntsagerne er de fleste af de vitaminer og mineraler som er livsnødvendige for os!

Med det lille sure opstød ude af verden, kommer jeg nu til det, som indlægget egentligt skulle handle om - nemlig hvordan det er gået siden 1.december, hvor der sidst kom en statusopdatering.
Der har været mega meget stress på, som jeg jo i flere indlæg har givet udtryk for - så jeg havde egentligt gjort op med mig selv, at jeg ville være fint tilfreds, bare jeg havde holdt vægten. Og i og med min vægt og mit målebånd har været pakket ned i en flyttekasse, har jeg heller ikke vejet mig siden sidst. Jeg var dog godt klar over, at der nok alligevel var sket noget, for det har jeg kunnet mærke på mit tøj - og så har jeg flere gange fået bemærkninger om, om ikke jeg dog har tabt mig?
Så hvad er der sket på de to måneder? Ja - kilomæssigt har jeg tabt mig 5,8 kilo! På centimerne er der røget 0,5 cm om armen, 1,5 cm om låret og 2 cm om livet. Der hvor jeg mest kan mærke det, er omkring hofter og bagdel - jeg er så småt begyndt at få hængerøv i de bukser, der var til den lidt stramme side, da jeg købte dem i november - og nu kan jeg passe et par bukser, som jeg for årevis siden købte i den tro, at når man i Bilka køber et par bukser i samme model og størrelse, som et par bukser man har i forvejen - så er det også samme størrelse - for at finde ud af, at de der størrelseslapper, der sidder bag i bukserne, åbentbart syes i med lukkede øjne! Og som jeg var for doven til at køre tilbage i Bilka med... Men de passede altså idag, da jeg prøvede dem på (at de så er vildt umoderne og ikke særligt kønne, er jo en helt anden side af sagen ;-).

Så med det over alle forventninger gode resultat, har jeg skyndt mig at pakke vægten og målebåndet væk igen! For åbentbart går det hele meget bedre, når jeg ikke stresser mig selv med den vægt!

Alt i alt har jeg altså siden jeg begyndte mit LCHF eventyr i midten af december 2012 tabt mig 25,1 kilo (Yay - har nået et delmål helt uden at være klar over det!), og siden marts 2013 tabt 11,5 cm om overarmen, 23 cm om livet og 18,5 cm om låret.

Mit første år på LCHF

I de her dage er det ca 1 år siden jeg begyndte med LCHF. Jeg husker ikke den præcise dato, men det var midt i december 2012.
Det hele startede med, at min bror fortalte, at han havde forsøgt sig med at lave meatza. Det vidste jeg ikke hvad var, men efter som google jo er din ven, hjalp computeren mig med at finde ud af det. Og det var på den måde jeg havnede på madbandittens blog. Opskriften på meatza har jeg faktisk aldrig prøvet, men jeg blev super fascineret af, hvad jeg kunne læse på hendes blog - hendes oplevelser var skræmmende magen til mine (på nær det med overvægten, som Jane Faeber vist aldrig har lidt af...). Det var samme dag jeg så småt begyndte med LCHF. Madbanditten førte mig hurtigt over til kostdoktorn hvor jeg kunne læse meget mere omkring hele teorien og fysiologien bag LCHF, og hvorfor det fungerer så godt for folk med overvægt, folk med diabetes type 2, folk med forhøjet blodtryk osv osv.
De næste mange måneder (som faldt sammen med en periode hvor jeg var uden job) bare læste og læste jeg. Blogs - både af "profesionelle" som f.eks. Peter Attia og nogen af de mange svenske og norske blogs, oprettet af mennesker med personlige erfaringer med LCHF. På dette tidspunkt var der meget få danske blogs om emnet - men de, som jeg kunne finde, læste jeg selvfølgeligt også på. Jeg læste også bøger - her kan især Gary Taubes "Why we get fat, and what to do about it" nævnes - men også afdøde Dr. Atkins bøger (fra før det hele blev kommercielt) er ganske udemærkede indføringer i teorien bag LCHF.
De hovedpunkter jeg samlede op var blandt andet at:
1: Ingen er ens - hvad der virker for een person, virker ikke nødvendigvis for mig.
2: Ting tager tid - hvis man har været overvægtig i mange år, og har misbrugt sin krop med den ene slankekur efter den anden - og på den måde overhørt kroppens signaler igen og igen - så kan det tage RIGTIGT lang tid, før kroppen har helet sig selv, og begynder at stole på, at den kan lade fedtet smelte af.
3: Man skal lære sig at lytte til sin krop.

Hvis vi tager punkterne en for en - så var første punkt umiddelbart let nok for mig at acceptere. Jeg arbejder med levende væsner hver dag, og ved af erfaring at den individuelle biologi har stor betydning.
Punkt to kunne jeg også acceptere - og heldigvis er jeg et tålmodigt menneske, så det gør mig ikke noget, at jeg ikke taber mig 10 kg om måneden.
Nej, det var punkt nummer tre, der var den sværeste for mig. Det der med at lære at lytte til kroppens signaler... Uha, det var svært! I starten faktisk umuligt! Der gik næsten 8 måneder, før jeg bare syntes at jeg så småt begyndte at kunne mærke mig selv - og det er noget jeg stadigvæk øver mig på! Jeg har skrevet et indlæg om en af de metoder, jeg brugte i begyndelsen, nemlig registrering af alt hvad der kom ind i munden på mig. Det er jeg for længst hold op med, og nu stiller jeg mig det samme spørgsmål før jeg spiser, nemlig "er jeg rigtigt sulten eller er jeg hyggesulten?". Og hvis ikke jeg oprigtigt kan svare at jeg er sulten - ja så spiser jeg ikke (bortset selvfølgelig de gange hvor jeg alligevel spiser ;-), jeg er jo ikke en helgen...). Af den årsag har mit spisemønster også ændret sig. I begyndelsen spiste jeg tre måltider om dagen. Men da jeg flere dage i træk havde måttet indse, at jeg faktisk ikke var sulten om morgenen - så forsøgte jeg at undlade at spise morgenmad, for at se hvad der skete. Og faktisk skete der ikke noget som helst - jeg blev ikke sulten før frokost alligevel, og min hjerne fungerede fint hele formiddagen, så det var intet problem overhovedet at gå på arbejde på tom mave. Så det min krop fortalte mig var, at jeg skulle spise efter den "metode" som kaldes 16-8 - dvs jeg spiser i et vindue på 8 timer om dagen, og ellers "faster" de resterende 16 timer i døgnet. Det har jeg gjort i ca 1,5 mdr nu, og det fungerer rigtigt fint for mig.

Jeg begyndte egentligt ikke oprindeligt på LCHF med vægttab som en prioritet - i starten var det egentligt bare for at spise dejlig mad, som kunne få min krop til at have det godt. Men selvfølgelig, nu mere jeg læste om vægttab og LCHF, nu mere kom det også til at fylde. Jeg startede ud ganske liberalt, med LCHFgodter og kager og brøderstatninger, men som tiden gik, er jeg blevet mere og mere striks - de sidste mange måneder har jeg kørt meget strikst med ketose. Der har været tider, hvor det med vægttab har betydet ALT for meget! I en periode målte og vejede jeg mig mindst en gang om dagen (nogengange flere...) - og det stressede mig helt vildt! "Løsningen" på dette blev at sætte vægt og målebånd op på en høj reol, så jeg skulle op på en trappestige, hver gang jeg ville veje mig - og det er jeg heldigvis for doven til ;-).
Det var hér, jeg for første gang blev klar over, hvor meget stress egentligt påvirker mit vægttab. Jeg har eksperimenteret frem og tilbage med mængden af kulhydrater, mængden af protein, mængden af mælkeprodukter osv osv - men der er ingen tvivl om, at stress er den absolutte nummer ét skurk når mit vægttab står stille.
Og så var der en del ting, som pludseligt gav mening! Det her år har budt på megen forandring og rigtigt meget stress for mig. Jeg startede ud med at være arbejdsløs. Så fik jeg et kort vikariat, hvor jeg var meget ked af at være - her gik der fuldstændigt kage i både vægttab og spiseriet! Så havde jeg en ganske kort periode med arbejdsløshed igen, før jeg fik et sommervikariat hos en tidligere arbejdsgiver, som jeg trivedes godt ved. Så havde jeg igen en periode med arbejdsløshed - men her gik der kage i kommunikationen med a-kassen, som stressede mig meget! Så fik jeg et kort vikariat ved en arbejdsgiver, som jeg havde søgt en fast stilling hos. Og så gik jeg over en måned med sommerfugle i maven, fordi jeg ikke vidste om de ville vælge at fastansætte mig eller ej. Heldigvis valgte de at fastansætte mig (JUBIII), men så er der opstået ny stress - nemlig det her med at skulle finde noget at bo i, hvor man måtte have to hunde - planlægning af flytning, med alt det praktiske osv. Det er her jeg står lige nu - jeg flytter i det nye år, og står derfor pt op til halsen med flytterod. Og så kommer julen oveni...
Så det er faktisk lidt utroligt, at jeg overhovedet har tabt mig på dette år! Men faktum er, at jeg på et år har tabt mig 20 kg - det vil sige gennemsnitligt knapt 400g om ugen. Og det er da faktisk slet ikke så dårligt! Jeg har målt centimetre på kroppen siden marts, og har i den tid tabt 11,5 cm om armen, 22 cm om livet og 18 cm om låret - her de sidste 1-2 måneder har jeg slet ikke tabt kilo, men trods det, er der alligevel røget lidt på centimeterkontoen.

Men det ALLER ALLER vigtigste er faktisk at jeg føler mig rigtigt godt tilpas med min nye livsstil. Jeg spiser dejlig mad, som gør mig lykkelig. Jeg sover godt om natten. Mit helbred er bedre end nogensinde - bla er mit blodtryk, der altid har været i den høje ende, nu fuldstændigt normalt!
Så det er fuld af forventning at jeg går ind til det næste år - og resten af mit liv - som LCHFer.

Status 30. nov.

Der har været temmeligt stille her på bloggen det sidste stykke tid. Det er ikke fordi der ikke sker noget i mit liv, men faktisk fordi der sker rigtigt meget!
Siden mit sidste indlæg er jeg blevet fastansat på den arbejdsplads, hvor jeg har været vikar den sidste måneds tid. Jeg er også gået op på fuld tid, istedet for halvtid, hvilket har betydet at jeg har tilbragt min tid enten på jobbet eller på motorvejen. Det er jo ikke holdbart i længden - hverken over for mit stressniveau eller hundenes velfærd! Så endnu en ting, jeg har brugt tid på er, at finde et nyt sted at bo, hvor jeg ikke skal bruge mindst en time på motorvejen morgen og aften. Det lykkedes så heldigvis i fredags - så jeg flytter til jylland i starten af januar.
Oven i alt dette, havde min fødselsdag også lige sneget sig ind - så der var lige hele den pukkelryggede, som også skulle behørigt fodres af, mod en passende gaveregn... ;-)
Og så var der lige den første julefrokost, julegaveindkøb og postdanmark, som forliser de bestilte gaver, bilen, der skulle på værksted osv osv...

En af mine allerstørste madtriggere har altid været stress, men faktisk er det lykkes mig ud over al forventning at leve lchf, og de fleste dage også ganske striks lchf, hele november! Stress er dog også den faktor med allerstørst betydning, når det gælder stilstand i mit vægttab. Så der er ikke sket så meget denne månede. Ifølge vægten har jeg taget 700g på, men målebåndet siger minus 1 cm om henholdsvis arm og talje og minus 0,5cm om låret, og det er jeg egentligt ganske tilfteds med - jeg havde sådan set frygtet at det var gået voldsomt den forkerte retning!
I december håber jeg også bare på at holde vægten. Jeg har nogle julefrokoster, hvor jeg vil forsøge så vidt som muligt at spise lchf (bortset fra at jeg VIL smage på ris ala manden!), juleaften, hvor jeg går rent ind med brune kartofler og juleslik - og så har jeg jo lige en flytning, som skal planlægges og en lejlighed, der skal pakkes ned. De få pusterum jeg får, skal bruges sammen med hundene på at forhåbentligt at holde stressen lidt i ave.
Jeg bliver helt forpustet, når jeg ser på skrift hvad der skal ske den næste tid... Der kommer måske et indlæg eller to på bloggen, men jeg skal ærligt indrømme, at det er een af de ting, jeg kommer til at nedprioritere... Så hvis ikke I hører fra mig inden da - GOD JUL!!!

Status 30. Oktober

Det her har været en måned, som i begyndelsen så meget stille ud, men som alligevel kom til at udvikle sig gevaldigt. Jeg startede jo måneden ud med at være arbejdsløs, og endte måneden med at være kommet i arbejde fra den ene dag til den anden. Det har jo selvfølgeligt givet en del stress - ny arbejdsplads, nye kolleger, en lang køretur morgen og aften, TIDLIGT op om morgenen osv. Heldigvis er min mad så indarbejdet efterhånden, at jeg har kunne køre fuldstændig stilren LCHF, trods det manglende overskud.

Rent vægt- og centimetermæssigt er der også sket lidt på en måned. Jeg har nået mit andet delmål, som hed 20 kg, dvs jeg har tabt 1,2 kg siden sidste opdatering. Jeg har desuden tabt 1 cm om armen, 2 cm om livet og 0,5cm om låret.
Det vil sige at jeg altså på 10,5 måneder har tabt 20 kg, og siden midt i marts 10 cm om armen, 20 cm om livet og 16,5 cm om låret.

Jeg er jo ikke anderledes end alle andre - jeg læser jo også de beretninger, hvor nogle få heldige taber sig 30 kg på 4 måneder. Når jeg så kigger på mine egne tal, så ser det jo ikke ud af meget... Men så er det jeg må tage mig selv i nakken - HÅRDT!!! For i hele denne her periode har jeg været udsat for mængder af stress - det ene vikariat efter det andet - arbejdspladser hvor jeg har været meget ked af at være - arbejdsløshed og den stigmatisering dét fører med sig. Så i virkeligheden er dét, at jeg faktisk i gennemsnit har tabt  næsten 2 kg om måneden, SUPERFLOT!! Det viser jo bare at min krop trives så godt med LCHF og er så tryg, at den trods alt godt tør give slip på lagrene. Og i virkeligheden er det måske også det langsomme tempo, som jeg har mest brug for - når man som jeg altid ha været tyk, så vil det i hvertfald for mig, være utroligt svært fra dag til dag, pludseligt at være meget mindre. Jeg tror slet ikke min hjerne ville kunne omstille sig til det. For mig skal rejsen ikke gå hurtigere end at sjælen kan følge med!

Mit råd til de af jer, som er ved at gå op i frustration over, at kiloene ikke bare smelter af - kig på din stress, glæd dig over de små fremskridt også - og husk at ting tager tid!

Øv! og et lille jubii.

Som nogen af jer ved, så har jeg været arbejdsløs i et lille stykke tid. Jeg har så ikke fortalt, at jeg for et par uger siden var til samtale til det, der godt kunne have været mit drømmejob. Kunne have været... For de ringede igår, og fortalte at stillingen var gået til en anden. Øv, øv og dobbelt øv! Som et plaster på såret (?) kunne de fortælle, at jeg havde været med meget langt i opløbet - jeg ved ikke rigtigt hvad man skal sige til sådant noget? På den ene side er det vel rart at få at vide at eens fagliged og kompetencer lever op til kravene - på den anden side får det mig bare til at føle mig som en taber :-(
Når sådan noget som det der sker, så kommer alle mine usikkerheder og selvværdsproblemer op i mig - og straks dukker mine madtanker og trøstespisningsmonsteret også op. Så jeg havde en del at kæmpe med igår! Det jeg så kunne prise mig lykkelig for (og som jeg priser mig lykkelig for hver eneste dag!) var at jeg ikke skulle kæmpe med min krop samtidigt. Før lchf ville en sådan besked have fået mig til at købe chips og is og sodavand i rå mængder - samt formentlig bestilt en pizza (eller flere!) og spist indtil jeg blev dårlig! Men selvom tanken et kort øjeblik strejfede mig, så var det værste jeg gjorde, at spise nogle ostehapser om aftenen, selvom jeg egentligt ikke var sulten. En af de ting jeg gjorde for at tæmme trøstespisningsmonsteret var, at være meget opmærksom og "mindful" omkring min mad. Jeg tog en beslutning om, at jeg ville have noget at spise, som var "trøstemad" men som samtidig overholdt lchf reglerne. Valget faldt på de ikke særligt idealistiske, men lækre ;-), chickenwings fra aldi med 2g kulhydrat pr 100g. Til det lavede jeg noget hvidløgssmør. Det smagte dejligt, mættede mig og var næsten nok til at tæmme monsteret (for der røg som sagt jo senere nogle ostehaps ned også...).
Så alt i alt sidder jeg her dagen derpå med en ganske god fornemmelse - jeg er stadig ked af, at jeg ikke fik jobbet, men jeg har ikke madtømmermænd og dårlig samvittighed oveni :-) Og det gør at min bearbejdning af min ked af det-hed og hvad der ellers sker i mit hovede bliver så meget lettere. Jeg fik en masse værktøjer til den slags, da jeg gik hos min psykolog - blandt andet at få sat ord på tingene - og som jeg sidder og skriver dette indlæg, kan jeg mærke på mig selv hvor meget det hjælper!

Da jeg skrev overskriften lovede jeg jer et lille jubii. I virkeligheden blev det næmest til to jubiier (i det jeg egentligt synes det er et jubii værd, hvordan jeg fik taklet igår), men det oprindeligt tænkte jubii var, at jeg lige ville fortælle, at jeg har taget en vinterjakke i brug, som jeg ikke har kunnet passe de sidste 10 år! Sådant noget gør mig glad...

(det blev vidst et noget rodet indlæg, men det var godt at få ud, så jeg håber I kunne følge mig :-)

Status 30. september

Så er der gået en måned siden sidste statusopdatering. Og det har været en meget begivenhedsrig måned. Jeg er sluttet på mit arbejde, og er dermed igen desværre arbejdsløs. (eller "ledighedsramt" som beskæftigelsesministeriet så politisk korrekt kalder det). Fra tidligere gange, ved jeg at jeg lige skal affinde mig med det - jeg er altid superstresset over det lige i begyndelse, før jeg affinder mig med det. Denne gang har stressen sat sig som muskelspændinger i nakke, skuldre og øverste ryg, så jeg har arbejdet med øvelser, afspænding og lange, afslappende gåture med hundene. Men jeg er ikke helt i mål endnu.
Og så har der været den store begivenhed - den kombinerede barnedåb slash 60 års fødselsdag for min niece og mor. Det var dejligt og hyggeligt at se hele familien - og for dævlan jeg nød at spise det superlækre gourmetbrød, som blev serveret sammen med resten af den lækre mad. Jeg må så tilgengæld også konstatere at min brødafhængighed lever i bedste velgående endnu. Da jeg først var kommet igang, fik jeg klemt helt uhyrlige mængder ind i ansigtet - også selvom min mave forlængst havde sagt stop.
Nå, men min patenterede "dagen derpå" morgenmad, fik mig lynhurtigt på rette mad-køl igen, og jeg har ikke haft nogen tilbagefald siden, selvom jeg tænkte rigtigt meget på brød de første dage efter. Med hensyn til ketosen, så har jeg bemærket mig at der går længere og længere tid imellem jeg har en snydedag til jeg er tilbage i ketosen igen. Denne gang gik der en hel uge. Jeg har læst hos Atkins tror jeg det var, at det ikke er ualmindeligt - men meget irritetende alligevel...

Men nu til det, det egentlg handler om. Siden sidste opdatering er der røget 1,3kg, 2 cm om armen, 2 cm om livet og 3 cm om låret. I alt har jeg siden december 2012 tabt 18,8kg, og siden midt marts 9 cm om armen, 18 cm om livet og 16 cm om låret. Ikke så dårligt hvis jeg skal sige det selv!
 Nu har jeg så sat vægt og målebånd op på en høj reol, hvor jeg skal stå på en stol for at få dem ned. Jeg har nemlig de sidste par uger stresset mig selv med at måle og veje hver dag - så det har jeg besluttet må stoppe, da jeg kan mærke at det ikke gør mig godt. Jeg har besluttet at der skal gå mindst 14 dage før de skal bruges igen - så må vi se om jeg føler for at delagtiggøre nogen i det ;-)

Min patenterede dagen derpå morgenmad

Fire buksestørrelser

Jeg købte nye bukser igår. Her efter sommeren var mine bukser blevet noget løse, og da jeg alligevel skulle have en pæne bluse til min nieces barnedåb, ville jeg lige købe et par nye bukser. Og så var jeg gået FIRE størrelser ned i den samme model...
Det er jo meget konkret bevis på, at der faktisk er sket en masse, selvom jeg nogengange ikke synes, der sker noget, og at det som sker går alt for langsomt. Jeg er hvertfald en glad og stolt kvinde dag :-)

Status 31. august

Nu vi med stormskridt (desværre) nærmer os den første efterårsmåned, tænkte jeg, at det var på tide med en ny status.
De af jer, som følger mig fast, ved jo at jeg har haft en del "snyde"dage, både planlagte og uplanlagte i denne måned. Det har betydet at vægten er kørt op og ned som en tivoliforlystelse - faktisk har den varieret så meget som 4kg på nogle få dage. Heldigvis er disse ekstrakilo jo bare vand, så de er lette at slippe af med igen. Jeg havde bare lige glemt, at med al den væske ryger der jo også en del salt. Så der gik lige et par dage, hvor jeg troede jeg var ved at blive syg, før jeg lagde to og to sammen, og fik indtaget noget salt. Men så var jeg også mit sædvanlig muntre selv i løbet at en time.... Så har man også lært sig det...
Nå, men tilbage til statusopdateringen. Alle snydedagene har betydet, at jeg rent kilomæssigt ikke har rokket mig en tøddel siden sidste status. Men heldigvis er der en smart person, som engang fik den geniale ide at måle kroppen med et målebånd, når man er igang med et slankeforløb. Og selvom kiloene ikke har rykket på sig, så har centrimetrene det. Om låret har jeg tabt 4 cm, om livet 2 cm og om armen 1 cm siden sidst.
I alt har jeg tabt mig 8 cm om armen, 16 cm om livet, 13 cm om låret og 17,5 kg siden jeg begyndte at registrere.

To be or not to be - i ketose

Jeg er ikke i ketose lige for tiden. I august har jeg haft det ene arrangement i weekenderne efter det andet. Det har faldet mig naturligt at have planlagte snydedage, de gange jeg har været afsted - ikke i den forstand at jeg har voldædt kulhydrater, men jeg har spist den mad, der er blevet serveret - og selvom jeg har behersket mig meget og ikke taget brød og kun lige smagt på flødekartoflerne (ja - det var i jylland ;-) og kun lige nippede til kransekagen - så har jeg ikke kunnet nå at komme i ketose imellem weekendernes arrangementer. Det tager mig typisk 6-7 dage at komme tilbage i ketosen efter at være kommet ud af den.

Hvad har det så betydet for min vægt? Forbløffende lidt, faktisk. De to dage efter kulhydraterne har jeg taget ca 3 kg på - hvilket jo selvfølgelig er væske. På dagen hvor jeg skal til et eller andet igen, er jeg tilbage på den oprindelige vægt - og så fyldes der på med væske igen. Så jeg tager ikke på af det - men jeg taber mig heller ikke.

Jeg har et enkelt arrangement tilbage - en firma komsammen, hvor der vil blive serveret gourmet sandwiches - og her har jeg også planlagt en planlagt snydedag. Men så er det også slut indtil slutningen af september, hvor jeg har en kombineret barnedåb slash 60 års fødselsdag - her bliver der endnu en snydedag. Men mon ikke jeg er tilbage i min elskede ketose i mellemtiden? ;-)

Status 2. august

Siden sidste statusopdatering har jeg tabt 1 kg, 1 cm om armen og 2 cm om livet. Det til trods for min fars fødselsdag, ædegildet i dagene derefter - og at jeg endnu ikke er kommet i stabil ketose endnu.
Det viser mig bare hvor godt min krop trives på LCHF.
Nu arbejder jeg mig lige så stille frem imod den optimale ketose igen. Ikke kun fordi jeg selvfølgeligt gerne vil blive ved at tabe mig, men fordi jeg bare føler mig så pokkers godt tilpas, når min krop kører på fedtforbrænding :-)

Nu gik det jo lige så godt...

Nogen gange havde det nok været bedst, hvis man havde holdt sin mund. I mit sidste indlæg pralede jeg med, hvor god jeg var blevet til at mærke min krop - og så gik det ellers galt...
Så nu har jeg haft et par dage med ædegilde. Jeg har heldigvis kun lchf kompatible madvarer i huset, men jeg har nok spist dobbelt så mange kalorier, som jeg egentligt har brug for. Og min ketose er helt stoppet - jeg har nok fået for meget protein.
Nu må jeg til at øve mig i, ikke at slå mig selv oven i hovedet. Wish me luck...

Congratulations...

Jeg var til fødselsdag hos min far igår. Han havde været super sød at sørge for at der var masser af mad, som jeg kunne spise med god samvittighed. Mayonnaisesalater og rigtig spegepølse til frokosten, og krebsesalat med hjemmerørt thousand island til forret. Til hovedret havde han lavet blomkålssalat istedet for kartoffelsalat til mig og så ellers kyllingebryst svøbt i bacon og hjemmelavet bearnaise (denne gang lykkedes det måske at få en video, to be continued). Faktisk var han gået så langt, at han i sit ansigts fodsved ;-) også selv havde lavet den mayo, som skulle bruges i forskellige retter.
Hvor heldig er jeg lige, at have sådan en sød og dejlig far  :-D ?

Så alle forudsætningerne for, at jeg kunne spise "korrekt" var jo tilstede. Så var det bare lige min egen viljestyrke den kneb med... Min far er en rigtigt dygtig kok, og han lavede blandt andet også nybagte, lune fra ovnen boller til eftermiddagskaffen. Og de duftede og så altså så lækre ud, at jeg ikke kunne lade være at smage. Og for syttan hvor var den ene, jeg heldigvis kunne holde mig til, god!
Han havde også lavet kartoffelsalat, med nogle dejligt faste og gule æggeblomme kartofler... Jeg har aldrig været det store kartoffelmenneske, men denne her var jeg altså også nødt til at smage en lille portion af - og den var satme lækker...
Og så var det jo så varmt (er min undskyldning) at jeg også var nødt til at spise en portion is...

Så ganske tydeligt er der ikke andre end mig selv, som jeg kan "bebrejde". Men egentligt føler jeg ikke behov for at bebrejde nogen. Godt nok havde jeg ikke planlagt at "synde", men jeg nød virkeligt de kulhydrater, jeg fik indenbords - og de var tillavet med kærlighed, hvilket vel også gør en forskel ;-) Selvfølgeligt kommer det til at betyde noget på vægten, men på den anden side virker det somom min krop holder lidt en pause med mad idag. Klokken er frokosttid nu, og jeg er endnu ikke den mindste smule sulten. Jeg er helt sikkert blevet bedre til det der, med at føle efter, hvad min krop fortæller mig.

Og det var en hyggelig, omend varm fødselsdag igår :-)