Status 30. Oktober

Det her har været en måned, som i begyndelsen så meget stille ud, men som alligevel kom til at udvikle sig gevaldigt. Jeg startede jo måneden ud med at være arbejdsløs, og endte måneden med at være kommet i arbejde fra den ene dag til den anden. Det har jo selvfølgeligt givet en del stress - ny arbejdsplads, nye kolleger, en lang køretur morgen og aften, TIDLIGT op om morgenen osv. Heldigvis er min mad så indarbejdet efterhånden, at jeg har kunne køre fuldstændig stilren LCHF, trods det manglende overskud.

Rent vægt- og centimetermæssigt er der også sket lidt på en måned. Jeg har nået mit andet delmål, som hed 20 kg, dvs jeg har tabt 1,2 kg siden sidste opdatering. Jeg har desuden tabt 1 cm om armen, 2 cm om livet og 0,5cm om låret.
Det vil sige at jeg altså på 10,5 måneder har tabt 20 kg, og siden midt i marts 10 cm om armen, 20 cm om livet og 16,5 cm om låret.

Jeg er jo ikke anderledes end alle andre - jeg læser jo også de beretninger, hvor nogle få heldige taber sig 30 kg på 4 måneder. Når jeg så kigger på mine egne tal, så ser det jo ikke ud af meget... Men så er det jeg må tage mig selv i nakken - HÅRDT!!! For i hele denne her periode har jeg været udsat for mængder af stress - det ene vikariat efter det andet - arbejdspladser hvor jeg har været meget ked af at være - arbejdsløshed og den stigmatisering dét fører med sig. Så i virkeligheden er dét, at jeg faktisk i gennemsnit har tabt  næsten 2 kg om måneden, SUPERFLOT!! Det viser jo bare at min krop trives så godt med LCHF og er så tryg, at den trods alt godt tør give slip på lagrene. Og i virkeligheden er det måske også det langsomme tempo, som jeg har mest brug for - når man som jeg altid ha været tyk, så vil det i hvertfald for mig, være utroligt svært fra dag til dag, pludseligt at være meget mindre. Jeg tror slet ikke min hjerne ville kunne omstille sig til det. For mig skal rejsen ikke gå hurtigere end at sjælen kan følge med!

Mit råd til de af jer, som er ved at gå op i frustration over, at kiloene ikke bare smelter af - kig på din stress, glæd dig over de små fremskridt også - og husk at ting tager tid!