Sider

torsdag den 17. oktober 2013

Back to basic

Jeg laver sjældent flashy mad med 1000 ingredienser, som tager timevis at tilberede. Men nogen gange er det mere nede på jorden end andre. I går fik jeg en meget basic, men også lækker, aftensmad bestående af en hakkebøf, cherrytomater på panden, strimlet salat og et kryddersmør, rørt med urtekrams grillkrydderi.
Lige for tiden er jeg ret inspireret af Tommy Runesson, som er en svensk lchffer, der har tabt halvdelen af sin kropsvægt og holder vægten på en meget streng version af lchf. Hans måltider er næsten altid noget kød med lidt grøntsager og forskellige varianter af kryddersmør. Hvad gør ham endnu mere interessant er, at han med jævne mellemrum har fået testet forskellige helbredsparametre, og disse parametre viser at han er ved supergodt helbred, på trods (på grund af?) hans årelange meget strikse lchf. Hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med ham via f.eks kostdoktorn, så kan jeg stærkt anbefale at kigge ind forbi hans blog. Han skriver et meget let forståeligt svensk, og jeg synes det er super motiverende at stifte bekendtskab med en person, som i den grad har gjort lchf til en del af sin identitet, og som på så effektiv vis har tabt sin massive overvægt og fået et superhelbred.

Og her kommer så billedet af maden. Det er ikke det bedste billede jeg har taget (faktisk er det ret dårligt) men maden smagte dejligt ;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar