Sider

Viser opslag med etiketten bøf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøf. Vis alle opslag

onsdag den 26. marts 2014

Enkel LCHF

En af mine yndlingsbloggere er svenske Tommy, som i adskillige år har kørt hardcore LCHF, hvorved han har tabt halvdelen af sin kropsvægt. Han lægger hver eneste dag billeder af sin mad ud med næringsberegning og det hele. Weekendens aftensmad er inspireret af hans meget enkelte tilgang til mad.

Steak, stegt på grillpande
Hjemmelavet hvidløgssmør med persille
samt

Tomatsalat
1 portion

5 store cocktailtomater i tern
2 små bananskalotteløg i små tern
2 spsk god olivenolje
1,5 spsk balsamico hvidvinseddike
salt og peber

Det hele blandes sammen og trækker et par timer før servering.


torsdag den 17. oktober 2013

Back to basic

Jeg laver sjældent flashy mad med 1000 ingredienser, som tager timevis at tilberede. Men nogen gange er det mere nede på jorden end andre. I går fik jeg en meget basic, men også lækker, aftensmad bestående af en hakkebøf, cherrytomater på panden, strimlet salat og et kryddersmør, rørt med urtekrams grillkrydderi.
Lige for tiden er jeg ret inspireret af Tommy Runesson, som er en svensk lchffer, der har tabt halvdelen af sin kropsvægt og holder vægten på en meget streng version af lchf. Hans måltider er næsten altid noget kød med lidt grøntsager og forskellige varianter af kryddersmør. Hvad gør ham endnu mere interessant er, at han med jævne mellemrum har fået testet forskellige helbredsparametre, og disse parametre viser at han er ved supergodt helbred, på trods (på grund af?) hans årelange meget strikse lchf. Hvis ikke I allerede har stiftet bekendtskab med ham via f.eks kostdoktorn, så kan jeg stærkt anbefale at kigge ind forbi hans blog. Han skriver et meget let forståeligt svensk, og jeg synes det er super motiverende at stifte bekendtskab med en person, som i den grad har gjort lchf til en del af sin identitet, og som på så effektiv vis har tabt sin massive overvægt og fået et superhelbred.

Og her kommer så billedet af maden. Det er ikke det bedste billede jeg har taget (faktisk er det ret dårligt) men maden smagte dejligt ;-)


lørdag den 21. september 2013

Enkelt men godt

Her er lørdagens aftensmad, inspireret af Tommy tappars enkle og meget strikse lchf mad.
En tilbudsbøf stegt på panden med lidt løg og tomat på panden, serveret med kryddersmør fra Thise.


fredag den 6. september 2013

Hakkedreng med bearnaise og blomkål

Her er lige et billede af en meget simpel, men meget velsmagende ret, som jeg fik igår. Jeg laver ikke nogen opskrift, opskrift og fremgangsmåde på bearnaisen kan findes under linkene og en hakkedreng kan de fleste vel lave uden en opskrift?

Hakkebøf med kogt blomkål, hjemmegjort bearnaise og blommetomat

lørdag den 20. juli 2013

Status 19. juli

I den allerførste statusopdatering skrev jeg, at jeg ikke ville give en update hver uge - og det er sådan set stadig gældende. Nu er det bare sådan, at der er sket rigtigt meget på vægtfronten her den sidste uge - så jeg syntes at det alligevel fortjente en statusopdatering.
I sidste uge kunne jeg fortælle at der ikke var sket noget på vægten, men at der alligevel var røget et par centimeter. I denne uge kan jeg fortælle at jeg har tabt 5!!! kg! Selvfølgelig vil en del af dette være væske, i og med jeg har været på et plateau i meget lang tid - men alligevel :-) Der ud over er der i denne uge røget 1,5 cm om armen, 4 cm om livet og 2 cm om låret.
Jeg har siden jeg startede med LCHF i december 2012 tabt 16,1 kg, og siden jeg begyndte med målebåndet i marts tabt 5 cm om armen, 12 cm om livet og 9 cm om låret. Hvis der er nogen som undrer sig over antallet af centimeter versus antallet af kilo - så er det fordi jeg har RIGTIGT meget jeg skal af med - og jeg har tabt mig anderledes end jeg nogensinde har gjort før. Blandt andet så har jeg tabt mig om håndleddene og på fødderne (hvilket jeg aldrig har oplevet før). Før, når jeg har været på slankekur, så har jeg tabt mig på¨maven og ingen andre steder.
Men dette betyder også at jeg har nået mit første delmål (HURRAAAA), som var 15 kg. Og det skulle selvfølgelig fejres! Jeg slog det sammen med, at min bror kom på surprice besøg - så hele min søskendeflok mødtes til sammenskudsgilde, med gode bøffer fra den lokale slagter, blomkålssalat ala kartoffelsalat, grillede grøntsager og min første hjemmelavede bearnaisesovs (opskrift følger senere).