Sider

tirsdag den 20. august 2013

To be or not to be - i ketose

Jeg er ikke i ketose lige for tiden. I august har jeg haft det ene arrangement i weekenderne efter det andet. Det har faldet mig naturligt at have planlagte snydedage, de gange jeg har været afsted - ikke i den forstand at jeg har voldædt kulhydrater, men jeg har spist den mad, der er blevet serveret - og selvom jeg har behersket mig meget og ikke taget brød og kun lige smagt på flødekartoflerne (ja - det var i jylland ;-) og kun lige nippede til kransekagen - så har jeg ikke kunnet nå at komme i ketose imellem weekendernes arrangementer. Det tager mig typisk 6-7 dage at komme tilbage i ketosen efter at være kommet ud af den.

Hvad har det så betydet for min vægt? Forbløffende lidt, faktisk. De to dage efter kulhydraterne har jeg taget ca 3 kg på - hvilket jo selvfølgelig er væske. På dagen hvor jeg skal til et eller andet igen, er jeg tilbage på den oprindelige vægt - og så fyldes der på med væske igen. Så jeg tager ikke på af det - men jeg taber mig heller ikke.

Jeg har et enkelt arrangement tilbage - en firma komsammen, hvor der vil blive serveret gourmet sandwiches - og her har jeg også planlagt en planlagt snydedag. Men så er det også slut indtil slutningen af september, hvor jeg har en kombineret barnedåb slash 60 års fødselsdag - her bliver der endnu en snydedag. Men mon ikke jeg er tilbage i min elskede ketose i mellemtiden? ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar