Fidusen ved at gøre det, så man ikke får dårlig samvittighed og bruger en hel uge på at slå sig selv oven i hovedet med at "du har ingen rygrad... du får ALDRIG tabt dig de kilo... nu kan du lige så godt give op, og spise crap igen...", er at planlægge det på forhånd. Både hvilken dag det skal være, hvor mange måltider det skal dreje sig om, og hvad der skal indtages. Det er også en god ide, at have en plan for hvordan dagen derpå skal tilbringes og hvad der skal spises. På den måde er der ingen dårlig samvittighed, man kan nyde det man nu har valgt at snyde med i fulde drag, og man kan stå op dagen efter med oprejst pande og gå direkte ind i sin sunde livsstil igen.
I går havde jeg en sådan planlagt snydedag. Jeg skulle til fødselsdag hos min moster, og der får vi altid serveret god mad.Vi var inviteret til frokost, så jeg besluttede at min aftensmad så skulle bestå af en pizza fra det lokale pizzaria, som faktisk laver rigtigt gode pizzaer.
Og som sagt, så gjort.
 |
| Løg, tomat, kebab, feta og bearnaice sovs |
Dagen derpå har jeg den sædvanlige mavepine og generelle utilpashed i kroppen, som altid følger når jeg har haft et kulhydrat orgie - men samvittigheden er helt ren, og jeg nød min pizza igår (og min mosters mad også ;-)
Og når jeg engang bliver sulten igen, så er menuen for idag også planlagt - så kan jeg hurtigt komme tilbage i min foretrukne ketosetilstand igen, som jeg foretrækker det. Og så tager jeg en snydedag igen på søndag, hvor jeg skal til barnedåb og stå fadder :-)
Ihh, jeg misunder dig, at du kan have sådan et afslappet forhold til det. Jeg håber, at også kommer for mig en dag.
SvarSletJeg arbejdede mig på et tidspunkt hen imod, at kunne have en snyde/cheatday hver anden måned, men jeg faldt desværre grusomt hårdt ned i den store gryde med sukker, lang tid inden jeg kom så langt. Men måske det kommer til at kunne lykkes en gang?
Det er i hvert fald en super god idé med planlægningen, både af dagen hvor man gør det, men bestemt også dagen efter! Det vil jeg tage til efterretning :-)
Hej Vikki
SletJeg krydser fingre for dig. Det er stadig også noget jeg arbejder på - det sker da med jævne mellemrum, at jeg falder i også. Jeg er bare så heldig, at jeg ikke er fanget af sukkerdjævlen, som mange andre er plaget af. Jeg har også brugt 1,5 år hos en psykolog, der har givet mig mange gode redskaber til at komme på ret kurs igen - og ikke mindst har lært mig at genkende mine trikkere, og stoppe min adfærd FØR jeg falder i. Disse redskaber fungerer mange gange bedre, nu hvor jeg "kun" skal kæmpe med min psyke og ikke min krop samtidig... Længe leve LCHF!