Jeg har tidligere postet opskriften på whiskeysovs, men som alle gode sovseopskrifter, så fortjener den helt sikkert en reprise!
Jeg er helt sikker på, at store bøffer med lækker sovs ikke er traditionel spise på langfredag, men det var ikke destomindre det jeg indtog her til aften. Og sammen med dejlige rosenkål blev det helt sikkert en gudespise - hvis man har behov for dette i denne påsketid 😉
Whiskeysovs
Een meget sulten eller to knapt så sultne personer
50 g smør
1 spsk tomatpure
1 tsk tørret rosmarin
1-2 spsk whiskey
1,5 dl fløde
salt og peber
Smøret smeltes på panden og tomatpureen steges ved medium varme et minuts tid. Rosmarin og whiskey tilsættes, og alkoholen koges af (går meget hurtigt). Fløden tilsættes og sovsen koger ved svag varme indtil den har den ønskede tykkelse. Smages til med salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar