Sider

lørdag den 9. maj 2015

Tærte med brændenælder og laks

Uhmmm jeg er blevet helt pjattet med brændenælder! Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har lavet brændenældesuppe, men det er ikke få!
Her igår fik jeg dog lyst til at tilberede brændenælderne på en lidt anden måde, og efter som jeg havde læst mig til, at brændenælder kan bruges istedet for spinat, var en tærte jo et logisk næste trin. Og det var godt! Brændenælder og spinat smager overhovedet ikke eens, men brændenælderne gik fint til både laks og feta.
Hvis I vil prøve selv, skal I skynde jer lidt. For brændenælderne er kun gode indtil de blomstrer - og det sker lige om lidt...

1 standard tærte

Bund
120g mandler
30g solsikkefrø
30g sesamfrø
1 spsk finmalet loppefrøskaller (den gule fiber HUSK, eller malet på kaffemølle)
40 g smør
1 tsk salt
1 æg

Mandler, solsikkefrø og sesamfrø males til mel i en foodprocessor eller lignende. Loppefrøskaller og salt blandes i. Smørret puttes i foodprocessoren og det blandes indtil dejen begynder at samle sig. Så puttes ægget i så dejen samler sig færdig. Dejen trykkes ud i et tærtefad og sættes i køleskabet i 0,5 time. Bages derefter ved 160C i 20 min.

Fyld
1 stor håndfuld brændenælde topskud
1 lille løg i tern
3 små laksefiletter i store tern
150 g feta i tern
3 æg
2 dl fløde
1 spsk andefedt eller smør
1 drys muskat
Salt og peber

Brændenælderne renses grundigt i flere hold koldt vand, tørres og hakkes groft. Løget steges gyldent på en pande i fedtstoffet og den hakkede brændenælde hældesbi panden og steges indtil det er klasket sammen. Grøntsager, feta og fisk placeres i tærtebunden. Æg og fløde røres sammen i en skål, og krydres med salt, peber og muskat. Bages ved 160C i 40 min.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar