Kender I det der med, at der nogen gange hopper ting ned i indkøbskurven, som slet ikke var planlagt? Det skete for mig for et stykke tid siden. En pose med "spagetti" lavet af sorte bønner havnede på en eller anden måde i min kurv. Jeg har så gået og kigget på den hver gang jeg har åbnet min tørvareskuffe, men er ikke rigtigt kommet længere end det - for faktisk savner jeg ikke pasta i min nye livsstil. Men idag har jeg lavet en ret, hvor spagetti faktisk ville passe fint ind, så det blev dagen hvor bønnespagettien kom op af skuffen. Bønnespagettien har er kulhydratindhold på 15g pr 100g, så det kan ikke rigtigt betragtes som striks lchf, men spiser man moderat lchf kan denne pasta godt passes ind en gang imellem. Og så smager det faktisk godt! Jeg bliver faktisk oftest skuffet over "erstatningsmad", men her blev jeg positivt overrasket.
Tomatsmørsovs med laks
1 portion
1 stort stykke laks med skind
200 g coctailtomater
50 g smør
Et solidt drys herbes de provence
Salt og peber
50 g bønnespagetti
Laksen saltes på alle sider og placeres i et lille fad med skindsiden opad. Tomaterne skæres i kvarter og placeres i fadet og krydres med herbes de provence, salt og peber. Smøret skæres i tynde skiver og placeres oven på tomaterne. Sættes i ovnen ved 200C i 20 min. I mellemtiden koges spagettien efter angivelsen på pakken.
Spagettien placeres i en dyb tallerken og laksen placeres ovenpå. Tomaterne mases let med en gaffel og gives 5 min mere i ovnen. Derefter hældes sovsen over spagettien. Bon appetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar