Sider

Viser opslag med etiketten lammedeller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lammedeller. Vis alle opslag

onsdag den 19. februar 2014

Krydrede lammedeller med feta

Her er en lille hurtig opskrift på nogle gode lammefrikadeller, som går godt til aftensmad, og som også er lette at have med på madpakke med lidt grønt og en god klat mayo for eksempel.

Krydrede lammedeller
3 måltider

400g hakket lammekød
1 æg
1 løg i små tern
1 fed hvidløg i meget små tern
1 spsk blandede tørrede urter - jeg brugte santa marias krydderiblanding "urtegård"
2 tsk husk
100 feta i tern
salt og peber
smør til stegning

Alle ingredienser undtagen smør hældes i en skål og æltes grundigt med hænderne i ca 5 min. Sættes til at hvile i mindst 10 min. Smøret smeltes på en stor pande og dellerne formes til en passende størrelse og steges til de er færdige.
Serveres for eksempel med spinatmos med masser af smør i.


mandag den 7. oktober 2013

Krydrede lammedeller med broccolimos

Her for et par dage siden fik jeg brugt lidt mere af det kød, som jeg fortalte om i dette indlæg, nemlig noget af det hakkede lammekød. Det blev der mad til fire dage ud af, hvoraf jeg lige viser to af dem.

Krydrede lammedeller
8 stk

ca 550g hakket lammekød
1 stort løg i tern
100 g feta smuldret i mindre stykker
1 æg
2 spsk fløde
1 tsk husk
2 tsk tørret rosmarin
1 tsk tørret timian
1 spsk tørret oregano
0,5 tsk chiliflager
salt og peber

Alle ingredienser blandes og æltes grundigt igennem med rene hænder. Hviler i mindst 15 min, før dejen formes til otte deller, som steges på panden i halvt smør, halvt svinefedt til de er gennemstegte.

Serveres for eksempel med:

Broccolimos
1 pers

0,5 Broccoli
en god klat smør
en god skvis fløde
en god klat smøreost, gerne med krydderi
salt og peber

Broccolien vaskes grundigt og deles i mindre buketter. Putes i en skål sammen med fløden, og koges i mikroovnen. I min mikroovn tager det fire min. Smør og flødeost puttes i skålen, og det hele blendes til en fløjlsblød masse med stavblenderen. Smages til med salt og peber.




Dagen efter fik jeg en proteinbolle fra lidl med tandsmør og to deller til min kombinerede morgenmad slash frokost.