I de her dage er det ca 1 år siden jeg begyndte med LCHF. Jeg husker ikke den præcise dato, men det var midt i december 2012.
Det hele startede med, at min bror fortalte, at han havde forsøgt sig med at lave meatza. Det vidste jeg ikke hvad var, men efter som google jo er din ven, hjalp computeren mig med at finde ud af det. Og det var på den måde jeg havnede på
madbandittens blog. Opskriften på meatza har jeg faktisk aldrig prøvet, men jeg blev super fascineret af, hvad jeg kunne læse på hendes blog - hendes oplevelser var skræmmende magen til mine (på nær det med overvægten, som Jane Faeber vist aldrig har lidt af...). Det var samme dag jeg så småt begyndte med LCHF. Madbanditten førte mig hurtigt over til
kostdoktorn hvor jeg kunne læse meget mere omkring hele teorien og fysiologien bag LCHF, og hvorfor det fungerer så godt for folk med overvægt, folk med diabetes type 2, folk med forhøjet blodtryk osv osv.
De næste mange måneder (som faldt sammen med en periode hvor jeg var uden job) bare læste og læste jeg. Blogs - både af "profesionelle" som f.eks.
Peter Attia og nogen af de mange svenske og norske blogs, oprettet af mennesker med personlige erfaringer med LCHF. På dette tidspunkt var der meget få danske blogs om emnet - men de, som jeg kunne finde, læste jeg selvfølgeligt også på. Jeg læste også bøger - her kan især Gary Taubes "Why we get fat, and what to do about it" nævnes - men også afdøde Dr. Atkins bøger (fra før det hele blev kommercielt) er ganske udemærkede indføringer i teorien bag LCHF.
De hovedpunkter jeg samlede op var blandt andet at:
1: Ingen er ens - hvad der virker for een person, virker ikke nødvendigvis for mig.
2: Ting tager tid - hvis man har været overvægtig i mange år, og har misbrugt sin krop med den ene slankekur efter den anden - og på den måde overhørt kroppens signaler igen og igen - så kan det tage RIGTIGT lang tid, før kroppen har helet sig selv, og begynder at stole på, at den kan lade fedtet smelte af.
3: Man skal lære sig at lytte til sin krop.
Hvis vi tager punkterne en for en - så var første punkt umiddelbart let nok for mig at acceptere. Jeg arbejder med levende væsner hver dag, og ved af erfaring at den individuelle biologi har stor betydning.
Punkt to kunne jeg også acceptere - og heldigvis er jeg et tålmodigt menneske, så det gør mig ikke noget, at jeg ikke taber mig 10 kg om måneden.
Nej, det var punkt nummer tre, der var den sværeste for mig. Det der med at lære at lytte til kroppens signaler... Uha, det var svært! I starten faktisk umuligt! Der gik næsten 8 måneder, før jeg bare syntes at jeg så småt begyndte at kunne mærke mig selv - og det er noget jeg stadigvæk øver mig på! Jeg har skrevet et
indlæg om en af de metoder, jeg brugte i begyndelsen, nemlig registrering af alt hvad der kom ind i munden på mig. Det er jeg for længst hold op med, og nu stiller jeg mig det samme spørgsmål før jeg spiser, nemlig "er jeg rigtigt sulten eller er jeg hyggesulten?". Og hvis ikke jeg oprigtigt kan svare at jeg er sulten - ja så spiser jeg ikke (bortset selvfølgelig de gange hvor jeg alligevel spiser ;-), jeg er jo ikke en helgen...). Af den årsag har mit spisemønster også ændret sig. I begyndelsen spiste jeg tre måltider om dagen. Men da jeg flere dage i træk havde måttet indse, at jeg faktisk ikke var sulten om morgenen - så forsøgte jeg at undlade at spise morgenmad, for at se hvad der skete. Og faktisk skete der ikke noget som helst - jeg blev ikke sulten før frokost alligevel, og min hjerne fungerede fint hele formiddagen, så det var intet problem overhovedet at gå på arbejde på tom mave. Så det min krop fortalte mig var, at jeg skulle spise efter den "metode" som kaldes 16-8 - dvs jeg spiser i et vindue på 8 timer om dagen, og ellers "faster" de resterende 16 timer i døgnet. Det har jeg gjort i ca 1,5 mdr nu, og det fungerer rigtigt fint for mig.
Jeg begyndte egentligt ikke oprindeligt på LCHF med vægttab som en prioritet - i starten var det egentligt bare for at spise dejlig mad, som kunne få min krop til at have det godt. Men selvfølgelig, nu mere jeg læste om vægttab og LCHF, nu mere kom det også til at fylde. Jeg startede ud ganske liberalt, med LCHFgodter og kager og brøderstatninger, men som tiden gik, er jeg blevet mere og mere striks - de sidste mange måneder har jeg kørt meget strikst med ketose. Der har været tider, hvor det med vægttab har betydet ALT for meget! I en periode målte og vejede jeg mig mindst en gang om dagen (nogengange flere...) - og det stressede mig helt vildt! "Løsningen" på dette blev at sætte vægt og målebånd op på en høj reol, så jeg skulle op på en trappestige, hver gang jeg ville veje mig - og det er jeg heldigvis for doven til ;-).
Det var hér, jeg for første gang blev klar over, hvor meget stress egentligt påvirker mit vægttab. Jeg har eksperimenteret frem og tilbage med mængden af kulhydrater, mængden af protein, mængden af mælkeprodukter osv osv - men der er ingen tvivl om, at stress er den absolutte nummer ét skurk når mit vægttab står stille.
Og så var der en del ting, som pludseligt gav mening! Det her år har budt på megen forandring og rigtigt meget stress for mig. Jeg startede ud med at være arbejdsløs. Så fik jeg et kort vikariat, hvor jeg var meget ked af at være - her gik der fuldstændigt kage i både vægttab og spiseriet! Så havde jeg en ganske kort periode med arbejdsløshed igen, før jeg fik et sommervikariat hos en tidligere arbejdsgiver, som jeg trivedes godt ved. Så havde jeg igen en periode med arbejdsløshed - men her gik der kage i kommunikationen med a-kassen, som stressede mig meget! Så fik jeg et kort vikariat ved en arbejdsgiver, som jeg havde søgt en fast stilling hos. Og så gik jeg over en måned med sommerfugle i maven, fordi jeg ikke vidste om de ville vælge at fastansætte mig eller ej. Heldigvis valgte de at fastansætte mig (JUBIII), men så er der opstået ny stress - nemlig det her med at skulle finde noget at bo i, hvor man måtte have to hunde - planlægning af flytning, med alt det praktiske osv. Det er her jeg står lige nu - jeg flytter i det nye år, og står derfor pt op til halsen med flytterod. Og så kommer julen oveni...
Så det er faktisk lidt utroligt, at jeg overhovedet har tabt mig på dette år! Men faktum er, at jeg på et år har tabt mig 20 kg - det vil sige gennemsnitligt knapt 400g om ugen. Og det er da faktisk slet ikke så dårligt! Jeg har målt centimetre på kroppen siden marts, og har i den tid tabt 11,5 cm om armen, 22 cm om livet og 18 cm om låret - her de sidste 1-2 måneder har jeg slet ikke tabt kilo, men trods det, er der alligevel røget lidt på centimeterkontoen.
Men det ALLER ALLER vigtigste er faktisk at jeg føler mig rigtigt godt tilpas med min nye livsstil. Jeg spiser dejlig mad, som gør mig lykkelig. Jeg sover godt om natten. Mit helbred er bedre end nogensinde - bla er mit blodtryk, der altid har været i den høje ende, nu fuldstændigt normalt!
Så det er fuld af forventning at jeg går ind til det næste år - og resten af mit liv - som LCHFer.
