Sider

Viser opslag med etiketten spinatmos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spinatmos. Vis alle opslag

søndag den 14. september 2014

Fantastisk flerfarvet forkølelses fiesta

Jeg er forkølet idag, så da jeg skulle have aftensmad her til aften, trængte jeg til noget, som talte til andre sanser end lugte- og smagssansen, som pt ikke virker helt optimalt.
Det blev så denne dejlige farvestrålende tallerken med rødkålsmos, spinatmos, hjemmelavede kødboller og en rest af denne karrysovs, som jeg havde i fryseren.
Rødkålsmosen og spinatmosen er lavet af de respektive grøntsager, mørnet i mikroovnen og stavblendet med rigeligt smør samt salt og peber.
Alt i alt en meget vellykket aftensmad!


torsdag den 27. februar 2014

Spinatmos

I det her indlæg, er jeg blevet spurgt om min opskrift på spinatmos - og den må I da gerne få ;-)
Spinatmos er een af mine go to retter når det bare skal gå lidt stærkt med tilbehøret - spinaten har jeg i fryseren og smør har man vel altid i køleskabet...

Spinatmos
1 portion

300g frossen helbladet spinat
Smør i en passende mængde (50g?)
salt og peber

Spinaten koges i mikroovnen (eller en gryde) indtil den er blød. Spinaten hældes over i en sigte, og al den væske, som kan presses ud, presses ud. Spinaten blitzes med en stavblender sammen med smør til en lind masse. Smages til med salt og peber.
Spinatvandet smager godt med lidt citronsaft og herbamare urtesalt.



søndag den 2. februar 2014

Lammeskank med spinat/ærtemos



Jeg havde et batch mere af de her lammeskanke liggende i fryseren, og i aften blev der, hvor de blev tilberedt - igen langtidsstegt i rømertopfen med kun salt og peber. Jeg tror måske lammeskank er min mest favorit lammeudskæring overhovedet!
Jeg valgte at servere den ene med pebersovsen fra igår og så lavede jeg en spinat/ærtemos til. Ærter hører som sådan ikke til i en striks LCHF - men i den mængde jeg bruger dem, giver det ikke mig nogen problemer. Ærterne giver en smule mere struktur til mosen.

Spinat/ærtemos
1 portion

200g helbladet frossen spinat
50g frosne ærter
25-50g smør
salt

Spinaten koges mør, evt i mikroovnen og overskydende vand trykkes ud. Ærter koges al dente. Begge dele puttes i et blenderbæger sammen med smør og blitzes til en lind masse med en stavblender. Smages til med salt.

Der er jo ben i sådan nogle lammebanditter - og da de ikke skal gå til spilde, fik hundene glæde af dem. (mine hunde er vandt til at spise knogler - hvis ikke din er, så lad dem kun få dem i kort tid, så du kan se om de kan tåle knogler i maven)