Sider

onsdag den 14. maj 2014

Om at jævne sovs



En af de ting jeg har savnet mest ved lchf er, at man ikke lige kan lave en hurtigt opbagt sovs. Forstå mig ret - jeg ææælsker en lækker flødesovs, hvor fløde har fået lov at koge ind, så den er helt tyk - men det tager bare sin tid at gøre det. Og sovse jævnet med flødeost har bestemt også sin berettigelse, men har det med at være lidt syrlige, hvilket bare ikke står godt til alting.
Så da jeg så min madguru Heston Blumenthal bruge geleringsmidlet agar agar til at jævne sovs med, viste jeg, at det måtte jeg prøve. Så afsted til matas, hvor jeg fik indkøbt noget økologisk agarpulver.

Mit første forsøg blev på en lækker sovs til gammeldags kyllingesteg - kylling fyldt med persille og så tilberedt i Rømertopfen på en bund af skiveskårne champignons (helt klassisk grydesteges dyret, men jeg elsker min rømer...).

Agar jævnet kyllingesovs

Fonden fra kyllingen inkl champignonerne ca 0,5 l
Piskefløde 0,5 l
2 tsk agarpulver (dosis taget fra teksten på siden af agar glasset)
Salt og peber

Fond og fløde bringes i kog i en gryde. Agarpulveret røres i, og blandingen koges i nogle minutter, indtil den har nået rette sovsekonsistens. Sovsen smages til med salt og peber.

Og hvordan blev det så? Sovsen blev ikke "tung" på samme måde som en opbagt eller meljævnet sovs, men tyk og lækker på en helt fløjlsblød måde! Virkeligt lækkert! Men jeg tror man skal passe meget på, ikke at få for meget agarpulver i sovsen - min fornemmelse er, at der ikke er langt fra fløjlsblød til gummiklump... Og det er jo ikke lækkert...
Og som I nok kan se fra mængdeangivelserne, så endte jeg ud med at have masser af sovs til rest, som så kom i køleskabet. Den kolde sovs fik en konsistens som en hoppebold, men efter en tur i mikroen, var den lige så lækker og blød som den friske sovs.

Så summa summarum er, at jeg varmt kan anbefale agar agar pulver til jævning af en hurtig sovs, som erstatning for meljævning.

3 kommentarer:

  1. Hvordan med kulhydratindholdet i agar?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er masser af carbs i agar - men man bruger noget der ligner 6 gram i en hel liter væske, så alt i alt bliver den indtagede mængde af carbs meget lille.

      Slet
  2. Hej Cathrine
    Det er altid rart at høre der er nogen som følger med - og tak for den søde tanke. Jeg tror nu ikke joga er min ting, ud fra tidligere erfaring.
    Laila

    SvarSlet