Endeligt ferie! Jeg har været så "heldig" at trække sommeren i år, hvilket jo har betydet at jeg har arbejdet som en hest i ulidelige varmegrader. Men nu er det endeligt blevet min tur til at holde ferie, og det fejrer jeg med at endeligt have lidt overskud til at lave mad igen. Jeg havde gæster igår, hvor jeg serverede en dejlig gammeldags kyllingesteg, som var en stor succes hos både store og små. Og så var jeg så heldig at have rester til overs!
Det er der kommet denne enkle, men dejlige frokostsalat ud af.
1 portion
En rest kylling i små stykker
0,25 løg i små tern
1 lille skoleagurk i tern
2 spsk hjemmelavet mayonnaise af hvidvinseddike, sennep, mest rapsolje men en smule olivenolje
Det hele blandes sammen, saltes til smag og serveres med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar