Sider

Viser opslag med etiketten hindbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hindbær. Vis alle opslag

søndag den 29. november 2015

Bærtærte med bagt creme

Jeg har lige fejret min fødselsdag. I den forbindelse har jeg eksperimenteret med en hjemmekomponeret tærteopskrift. Første forsøg lavede jeg med hindbær, og da mine kolleger (aka "forsøgskaninerne") sagde god for den, lavede jeg en variant med blåbær til min familiefest. Jeg har sødet så jeg syntes det var perfekt, men prøv dig frem med hvor meget der passer til dine smagsløg.

1 normal tærteform

Bund:

120g mandler
30g solsikkefrø
30g sesamfrø
1 spsk suvida strø
1 spsk finmalet loppefrøskaller (den gule fiber HUSK, eller malet på kaffemølle)
40 g smør
1 tsk salt
1 æg

Mandler, solsikkefrø og sesamfrø males til mel i en foodprocessor eller lignende. Suvida strø, loppefrøskaller og salt blandes i. Smørret puttes i foodprocessoren og det blandes indtil dejen begynder at samle sig. Så puttes ægget i så dejen samler sig færdig. Dejen trykkes ud i et tærtefad og sættes i køleskabet i 0,5 time. Bages derefter ved 160C i 20 min.

Fyld:

400 g hindbær eller blåbær, gerne optøede fra fryseren
3 dl fløde (gerne 48% men ikke nødvendigt)
3 æg
1,5 spsk suvida strø
0,5 tsk vaniljepulver
1 knsp salt

Bærene placeres i den forbagte tærtebund. Fløde, æg, suvida, vaniljepulver og salt blandes grundigt og hældes over bærene. Bages ved 160C i 30 min, eller indtil cremen er stivnet. Det er vigtigt at tærten ikke bages ved for høj varme, da cremen ellers kan blive æggekageagtig i stedet for lækker og cremeagtig.

Blåbærvariant

Hindbærvariant


mandag den 2. februar 2015

Hindbærdessert

Desserter er ikke noget jeg gør ret meget i. Men af og til kommer trangen dog op i mig. Og så er det da heldigt at man godt kan lave noget lækkert med få kulhydrater.

2-4 portioner (alt efter hvor sulten man er)

2,5 dl piskefløde
0,5 tsk vaniliepulver
Evt lidt valgfrit sødestof
125 g frosne hindbær

Hindbær koges til en let mos enten i microen eller i en lille gryde. Sættes til afsvaling. I mens piskes fløden og vaniliepulveret (og evt sødestof) til et mediumfast skum.
Hindbærmosen og flødeskummet blandes rustikt og serveres med det samme.


torsdag den 11. juli 2013

Hindbær med fløde

MUMS!
Med alt det gode vejr, vi har haft den senere tid, fik jeg en voldsom lyst til jordbær med fløde. Der var bare udsolgt for jordbær, da jeg endeligt fik fri fra arbejde. Derfor endte jeg med at købe nogle rigtigt dejlige danske hindbær i stedet. Og de smagte fantastisk dejligt med fløde på :-)