Status 31. Januar 2014

Broccoli, bladselleri og champignon med en dip af creme fraice 38%, mayo, citronsaft, urtesalt og min pt yndlingskrydderiblanding

Inspireret af en tråd på LCHF Advanced fb igår, ligger jeg lige et billede af gårsdagens aftensmad ud. Ikke fordi den er særligt speciel - eller bare den mindste smule spændende - men billedet skulle meget gerne aflive den myte, som åbentbart har bredt sig, at man skal passe på med at få for mange grøntsager, hvis man gerne vil tabe sig med LCHF. Det er simpelthen ikke rigtigt! Jeg spiser striks LCHF og spiser med glæde alle de ovenjordsgrøntsager som jeg  har lyst til! Man skal æddermandme spise meget broccoli eller spinat for det på nogen måde påvirker blodsukkeret! Det der er med grøntsager er, at de få kulhydrater, som er i dem, er godt og grundigt kapslet ind af fibre. Så den del af kulhydraterne, som bliver fordøjet, kommer over tarmvæggen så langsomt, at man skal være mere end almindeligt sukkersensitiv, for at ens blodsukker bliver påvirket af det. De eneste grøntsager som nogen mennesker måske skal være forsigtige med, når det gælder vægttab er underjordsgrøntsagerne - dvs hovedsagligt rodfrugterne. Dette skyldes, at der i rodfrugterne er et væsentligt højere indhold af letomsættelige kulhydrater, der hos nogen mennesker bliver fordøjet så hurtigt, at det kan påvirke blodsukkeret. Hos mig personligt betyder det at jeg spiser alle ovenjordsgrøntsager, samt løgfamilien ad libitum - og hvis jeg føler for det, spiser jeg en gulerod eller en skive (sukkerfri) rødbede på min leverpostejsmad, hvis det er det jeg har lyst til! Vi må jo heller ikke glemme, at der i grøntsagerne er de fleste af de vitaminer og mineraler som er livsnødvendige for os!

Med det lille sure opstød ude af verden, kommer jeg nu til det, som indlægget egentligt skulle handle om - nemlig hvordan det er gået siden 1.december, hvor der sidst kom en statusopdatering.
Der har været mega meget stress på, som jeg jo i flere indlæg har givet udtryk for - så jeg havde egentligt gjort op med mig selv, at jeg ville være fint tilfreds, bare jeg havde holdt vægten. Og i og med min vægt og mit målebånd har været pakket ned i en flyttekasse, har jeg heller ikke vejet mig siden sidst. Jeg var dog godt klar over, at der nok alligevel var sket noget, for det har jeg kunnet mærke på mit tøj - og så har jeg flere gange fået bemærkninger om, om ikke jeg dog har tabt mig?
Så hvad er der sket på de to måneder? Ja - kilomæssigt har jeg tabt mig 5,8 kilo! På centimerne er der røget 0,5 cm om armen, 1,5 cm om låret og 2 cm om livet. Der hvor jeg mest kan mærke det, er omkring hofter og bagdel - jeg er så småt begyndt at få hængerøv i de bukser, der var til den lidt stramme side, da jeg købte dem i november - og nu kan jeg passe et par bukser, som jeg for årevis siden købte i den tro, at når man i Bilka køber et par bukser i samme model og størrelse, som et par bukser man har i forvejen - så er det også samme størrelse - for at finde ud af, at de der størrelseslapper, der sidder bag i bukserne, åbentbart syes i med lukkede øjne! Og som jeg var for doven til at køre tilbage i Bilka med... Men de passede altså idag, da jeg prøvede dem på (at de så er vildt umoderne og ikke særligt kønne, er jo en helt anden side af sagen ;-).

Så med det over alle forventninger gode resultat, har jeg skyndt mig at pakke vægten og målebåndet væk igen! For åbentbart går det hele meget bedre, når jeg ikke stresser mig selv med den vægt!

Alt i alt har jeg altså siden jeg begyndte mit LCHF eventyr i midten af december 2012 tabt mig 25,1 kilo (Yay - har nået et delmål helt uden at være klar over det!), og siden marts 2013 tabt 11,5 cm om overarmen, 23 cm om livet og 18,5 cm om låret.

Chili med kød - aka chili con carne

Igår fik jeg en voldsom lyst til GRØNTSAGER - og efter som en af reglerne i LCHF er, at man skal lytte til sin krop, så valgte jeg at lave en chiligryde fyldt med grøntsager.

Chili med kød - LCHF-style

ca 8 portioner

800g oksetykkam skåret i 2x2x2 cm stykker
100g Aalbæk luksus bacon skåret i tern
3 store løg i tern
4 fed hvidløg i bitte små tern
3-4 friske chili i tern
2 store peberfrugter i tern
1 hel bladselleri i skiver
3 dåser flåede tomater
rigeligt smør til stegning
salt

Bacon steges semisprødt i rigeligt smør, derefter steges løgternene bløde og søde. Tilsidst brunes kødet. Herefter kommes hvidløg, chili og peberfrugt i gryden sammen med tomaterne, og det hele får lov at simre i nogle timer. Så kommes bladsellerien i, og retten simret videre i en times tid, før det hele smages til med salt (og evt peber hvis ikke det er stærkt nok).
Hvis ikke man har tid til at lade det simre i de ca 3 timer det tager med oksetykkam, kan man bruge enten hakket oksekød eller almindeligt oksekød i tern, som kan købes i forretningerne, og som typisk skal have ca ½ time for at være mørt. Det giver bare ikke den dybe kødsmag og ekstra fedt, som en oksetykkam giver - det er bare så fyldt med bindevæv at det skal have lang tid for at blive mørt.

Jeg valgte at servere min chili med en god klat creme fraice 38% samt en drissel af olivenolie for at få fedtprocenten op i et fornuftigt leje. Hvis man ikke kører strikt LCHF, kan man også tilføje nogle red kidneybønner, men der er for mange kulhydrater i til striks LCHF, og de tilføjer efter min mening ikke det helt store.

Retten var i virkeligheden noget mere rød end dette - det er bare mit telefonkamera, som ikke tager så gode billeder

Laks med asparges og hollandaise

Endnu en hurtig men lækker aftensmad. Jeg kunne desværre ikke opdrive frisk laks i Vejen, men det lykkedes da at få et stykke røget fra delikatessen i kvickly. Da jeg så skulle bestemme hvilke grøntsager, jeg ville have til, faldt jeg over et bundt med asparges fra peru. Det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med friske danske asparges, men de var nu gode alligevel.

Hvis ikke man har klargjort asparges før, så er trikset, at man skal knække enderne af hvor de brækker naturligt i stedet for at skære dem med en kniv - så slipper man for de træede ender. Jeg valgte at overhælde dem med kogende vand og lade dem stå i 5 min, men man kan også servere dem rå, bagte, pandestegte eller kogt forsigtigt.

Til laksen og aspargesene lavede jeg en hjemmelavet hollandaisesovs.

Hollandaise

2 æggeblommer, stuetemperatur
125 g smeltet smør
1 spsk citronsaft (øko fra ânglemark på glasflaske kan anbefales - ellers frisk)
salt

Smøret smeltes enten i en gryde og hældes over i en lille kande - eller som jeg gør - direkte i en lille porcelænskande i mikroovnen.
Æggeblommer, citronsaft og salt hældes over i et stavblenderbæger, og stavblenderen puttes ned og tændes på højeste blus. Den smeltede smør hældes i langsomt mens stavblenderen kører - det er kun smørdelen som skal med, vallen, som ligger i bunden af kanden, smider I bare ud. Den færdige sovs hældes over asparges og laksen.

Her er et link til en lille video med fremgangsmåden.

På tallerkenen så det sådan her ud:

Endelig online :-)

Der har været temmeligt tomt på bloggen her den seneste tid. Grunden til det er, at Vejen kommunes hjemmeside LYVER, når der står at alle kan få lynhurtigt bredbånd. Jeg er jo flyttet her lige efter nytår, og det har været en kamp at finde en måde at få bare nogenlunde hurtigt og ikke mindst stabilt internet. Det er nu ENDELIGT lykkes (syv ni tretten), efter kun moderat kamp med tdc, kabelbrud og forsinkelser, at få en brugbar løsning gennem telefonstikket. Nu er det så bare tv-kanaler, som ikke er dr, tv2 eller femten tyske kanaler, jeg savner...

Men nok om det! I er her jo på grund af maden, så her er et billede af min aftensmad i går:

Aftensmaden bestod af to kogte æg, 100g rejer, en dressing rørt af mayo, citronsaft og lidt sennep, samt en skefuld stenbider rogn. Lækkert og enkelt!

Et lille blip fra mig...

Min jul og nytår har været rigtig travlt. Som de af jer, som har fulgt mig en tid ved, så har jeg endeligt fået fast arbejde, og har derfor været travlt optaget med først at finde et nyt sted at bo, så med at pakke hele min lejlighed ned (og for søren hvor når man at samle meget lort på knapt fem år!), kassere alt jeg ikke har brugt siden jeg flyttede sidst - og sidst men ikke mindst få flyttet hele lortet.
Store flyttedag var i onsdags, hvor jeg gik fra at være fynbo til at være jyde.Selve flytningen gik forbløffende smertefrit (halleluja for 3x34!) og jeg har allerede fået pakket halvdelen af kasserne ud. Og for søren hvor har det været dejligt afslappende at køre til og fra arbejdet uden at opleve hasarderede overhalinger og nær-dødsoplevelser.
Det eneste jeg må undre mig over er, at det skal være SÅ svært at få en fornuftig bredbåndsforbindelse i en lille by, der kun ligger knapt ti kilometer fra esbjergmotorvejen - jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg flyttede til et teknologisk sort hul... ;-) Men jeg arbejder på sagen!
I mellemtiden må jeg stjæle mig til at benytte internettet, når jeg er på besøg (lige nu slænger jeg mig i min søsters sofa).

Al den travlhed har også betydet, at der ikke er sket så frygtligt meget på madlavningssiden. Bortset fra nogle få dage omkring jul og nytår, har jeg spist striks lchf - men oftest enten rester fra fryseren eller helt basic bland æg/kylling/tun/makrel i tomat eller lignende med mayonnaise - og det er jo ikke så skide spændende at blogge om ;-) Og efter som både mit målebånd og min vægt stadig ligger i en flyttekasse - og har gjort det siden ugen før jul - så har jeg ingen anelse om hvordan det står til på den konto heller. Men jeg tror nu ikke at der er sket så meget - stress er det som allermest effektivt stopper mit vægttab, og den sidste månedstid har jo været ganske stresset.

Men jeg har bestemt ikke opgivet min blog - jeg vender frygteligt tilbage når jeg engang har lykkedes med at blive koblet til informationsstrømmen igen (og får ro til at begynde at lave spændende mad igen ;-)
Vi ses!

Super, mega, trippel MUMS!!!

Den her bliver jeg lige nødt til at dele med jer! Jeg og min bror handlede jo lammekød i efteråret, og jeg havde stadigt nogle lammeskanke liggende i fryseren. Eftersom jeg er igang med at skulle flytte, er jeg også ved at tømme min fryser, så jeg tænkte at sådan en lammeskank kunne være en fin søndagsaftensmad.
Lammekød bliver let tørt, så jeg bestemte mig for at putte det i rømertopfen og langtidsstege det ved svag varme. Og eftersom jeg havde bestemt mig for at servere mit lam med hjemmegjort bearnaisesovs, besluttede jeg at tilberede lammet på den mest simple måde, dvs bare krydret med salt og peber.
Det kom der dette ud af:

Langtidsbraiseret lammeskanke
2 portioner

2 lammeskanke
salt og peber
1 dl vand

Skankene krydres med salt og peber hele vejen rundt, og lægges i en lille rømertopf. Vandet hældes i bunden af rømertopfen. (Hvis det er længe siden du har brugt din rømertopf, så skal den stå i blød i lunkent vand i en halv times tid). Låget lægges på, og rømertopfen sættes ind i en kold ovn. Ovnen sættes på 110*C  og retten får lov at hygge sig i ca 6 timer. Hvis man ikke har så lang tid, kan det tilberedes ved højere temperatur i kortete tid. Lam bør dog efter min mening aldrig tilberedes ved over 150*C.
Jeg var ikke i humør til grøntsager idag, så det her er hvordan min tallerken så ud.

 I morgen skal jeg have den anden skank, og i overmorgen tror jeg, jeg skal have en suppe lavet på lammefonden, som lå i bunden af rømertopfen. Knoglerne fik hundene glæde af!

PS: mine hunde er vandt til at spise knogler af alle typer, men hvis din hund ikke er, så skal du starte med kun en kort tyggeperiode, før du tager knoglen fra den. Så kan du se, om den kan tåle knogler i maven.

Mit første år på LCHF

I de her dage er det ca 1 år siden jeg begyndte med LCHF. Jeg husker ikke den præcise dato, men det var midt i december 2012.
Det hele startede med, at min bror fortalte, at han havde forsøgt sig med at lave meatza. Det vidste jeg ikke hvad var, men efter som google jo er din ven, hjalp computeren mig med at finde ud af det. Og det var på den måde jeg havnede på madbandittens blog. Opskriften på meatza har jeg faktisk aldrig prøvet, men jeg blev super fascineret af, hvad jeg kunne læse på hendes blog - hendes oplevelser var skræmmende magen til mine (på nær det med overvægten, som Jane Faeber vist aldrig har lidt af...). Det var samme dag jeg så småt begyndte med LCHF. Madbanditten førte mig hurtigt over til kostdoktorn hvor jeg kunne læse meget mere omkring hele teorien og fysiologien bag LCHF, og hvorfor det fungerer så godt for folk med overvægt, folk med diabetes type 2, folk med forhøjet blodtryk osv osv.
De næste mange måneder (som faldt sammen med en periode hvor jeg var uden job) bare læste og læste jeg. Blogs - både af "profesionelle" som f.eks. Peter Attia og nogen af de mange svenske og norske blogs, oprettet af mennesker med personlige erfaringer med LCHF. På dette tidspunkt var der meget få danske blogs om emnet - men de, som jeg kunne finde, læste jeg selvfølgeligt også på. Jeg læste også bøger - her kan især Gary Taubes "Why we get fat, and what to do about it" nævnes - men også afdøde Dr. Atkins bøger (fra før det hele blev kommercielt) er ganske udemærkede indføringer i teorien bag LCHF.
De hovedpunkter jeg samlede op var blandt andet at:
1: Ingen er ens - hvad der virker for een person, virker ikke nødvendigvis for mig.
2: Ting tager tid - hvis man har været overvægtig i mange år, og har misbrugt sin krop med den ene slankekur efter den anden - og på den måde overhørt kroppens signaler igen og igen - så kan det tage RIGTIGT lang tid, før kroppen har helet sig selv, og begynder at stole på, at den kan lade fedtet smelte af.
3: Man skal lære sig at lytte til sin krop.

Hvis vi tager punkterne en for en - så var første punkt umiddelbart let nok for mig at acceptere. Jeg arbejder med levende væsner hver dag, og ved af erfaring at den individuelle biologi har stor betydning.
Punkt to kunne jeg også acceptere - og heldigvis er jeg et tålmodigt menneske, så det gør mig ikke noget, at jeg ikke taber mig 10 kg om måneden.
Nej, det var punkt nummer tre, der var den sværeste for mig. Det der med at lære at lytte til kroppens signaler... Uha, det var svært! I starten faktisk umuligt! Der gik næsten 8 måneder, før jeg bare syntes at jeg så småt begyndte at kunne mærke mig selv - og det er noget jeg stadigvæk øver mig på! Jeg har skrevet et indlæg om en af de metoder, jeg brugte i begyndelsen, nemlig registrering af alt hvad der kom ind i munden på mig. Det er jeg for længst hold op med, og nu stiller jeg mig det samme spørgsmål før jeg spiser, nemlig "er jeg rigtigt sulten eller er jeg hyggesulten?". Og hvis ikke jeg oprigtigt kan svare at jeg er sulten - ja så spiser jeg ikke (bortset selvfølgelig de gange hvor jeg alligevel spiser ;-), jeg er jo ikke en helgen...). Af den årsag har mit spisemønster også ændret sig. I begyndelsen spiste jeg tre måltider om dagen. Men da jeg flere dage i træk havde måttet indse, at jeg faktisk ikke var sulten om morgenen - så forsøgte jeg at undlade at spise morgenmad, for at se hvad der skete. Og faktisk skete der ikke noget som helst - jeg blev ikke sulten før frokost alligevel, og min hjerne fungerede fint hele formiddagen, så det var intet problem overhovedet at gå på arbejde på tom mave. Så det min krop fortalte mig var, at jeg skulle spise efter den "metode" som kaldes 16-8 - dvs jeg spiser i et vindue på 8 timer om dagen, og ellers "faster" de resterende 16 timer i døgnet. Det har jeg gjort i ca 1,5 mdr nu, og det fungerer rigtigt fint for mig.

Jeg begyndte egentligt ikke oprindeligt på LCHF med vægttab som en prioritet - i starten var det egentligt bare for at spise dejlig mad, som kunne få min krop til at have det godt. Men selvfølgelig, nu mere jeg læste om vægttab og LCHF, nu mere kom det også til at fylde. Jeg startede ud ganske liberalt, med LCHFgodter og kager og brøderstatninger, men som tiden gik, er jeg blevet mere og mere striks - de sidste mange måneder har jeg kørt meget strikst med ketose. Der har været tider, hvor det med vægttab har betydet ALT for meget! I en periode målte og vejede jeg mig mindst en gang om dagen (nogengange flere...) - og det stressede mig helt vildt! "Løsningen" på dette blev at sætte vægt og målebånd op på en høj reol, så jeg skulle op på en trappestige, hver gang jeg ville veje mig - og det er jeg heldigvis for doven til ;-).
Det var hér, jeg for første gang blev klar over, hvor meget stress egentligt påvirker mit vægttab. Jeg har eksperimenteret frem og tilbage med mængden af kulhydrater, mængden af protein, mængden af mælkeprodukter osv osv - men der er ingen tvivl om, at stress er den absolutte nummer ét skurk når mit vægttab står stille.
Og så var der en del ting, som pludseligt gav mening! Det her år har budt på megen forandring og rigtigt meget stress for mig. Jeg startede ud med at være arbejdsløs. Så fik jeg et kort vikariat, hvor jeg var meget ked af at være - her gik der fuldstændigt kage i både vægttab og spiseriet! Så havde jeg en ganske kort periode med arbejdsløshed igen, før jeg fik et sommervikariat hos en tidligere arbejdsgiver, som jeg trivedes godt ved. Så havde jeg igen en periode med arbejdsløshed - men her gik der kage i kommunikationen med a-kassen, som stressede mig meget! Så fik jeg et kort vikariat ved en arbejdsgiver, som jeg havde søgt en fast stilling hos. Og så gik jeg over en måned med sommerfugle i maven, fordi jeg ikke vidste om de ville vælge at fastansætte mig eller ej. Heldigvis valgte de at fastansætte mig (JUBIII), men så er der opstået ny stress - nemlig det her med at skulle finde noget at bo i, hvor man måtte have to hunde - planlægning af flytning, med alt det praktiske osv. Det er her jeg står lige nu - jeg flytter i det nye år, og står derfor pt op til halsen med flytterod. Og så kommer julen oveni...
Så det er faktisk lidt utroligt, at jeg overhovedet har tabt mig på dette år! Men faktum er, at jeg på et år har tabt mig 20 kg - det vil sige gennemsnitligt knapt 400g om ugen. Og det er da faktisk slet ikke så dårligt! Jeg har målt centimetre på kroppen siden marts, og har i den tid tabt 11,5 cm om armen, 22 cm om livet og 18 cm om låret - her de sidste 1-2 måneder har jeg slet ikke tabt kilo, men trods det, er der alligevel røget lidt på centimeterkontoen.

Men det ALLER ALLER vigtigste er faktisk at jeg føler mig rigtigt godt tilpas med min nye livsstil. Jeg spiser dejlig mad, som gør mig lykkelig. Jeg sover godt om natten. Mit helbred er bedre end nogensinde - bla er mit blodtryk, der altid har været i den høje ende, nu fuldstændigt normalt!
Så det er fuld af forventning at jeg går ind til det næste år - og resten af mit liv - som LCHFer.