Når man først har givet sig ud i at lave bearnaisesovs, er der jo ikke langt til at også lave hollandaise sovs - fremgangsmåden er jo den samme.
Hollandaise sovs, stavblendermetoden
1-2 pers
2 æggeblommer
1 spsk citronsaft
100g smeltet smør minus vallen
salt og peber
Æggeblommerne kommes i et højt slankt glas (blender bægeret) og citronsaften, salt og peber tilsættes.Stavblenderen sættes ned i massen og startes på højeste hastighed. Smørret hældes i i en langsom stråle. Klar til servering
Her er en lille video, som viser fremgangsmåden - godt nok på en stor portion til 8 personer.
Sovsen blev serveret med et stykke dampet laks og strimlet spidskål.
Vi forsøgte os i aften med hollandaise sovs på denne måde, men den skilte desværre.. prøvede at redde den med ekstra æggeblommer, men nej.. så det blev hamburgerryg med baconristede rosenkål - og smeltet smør! :)
SvarSletvh Halla
Hej Halla
SletJa det er altid risikoen med legerede sovse. De gange sovsen er skilt for mig, har det som regel været fordi æggeblommerne har været for kolde. Jeg plejer gerne at tage æggene ud mindst en time før jeg skal bruge dem, så de har rumstemperatur.
Og jeres aftensmad lyder lækker - jeg æælsker baconristede rosenkål ;-)
Laila