Sider

mandag den 9. september 2013

Osso Buco langtidsstegt i Rømertopf med hjemmelavet whiskeysovs

Efterår er simremadstid. Jeg elsker min rømertopf og bruger den flittigt. Denne ret opstod fordi jeg af en eller anden grund, fik en næsten ustyrlig lyst til whiskeysovs. Heldigvis kan man let lave sin egen whiskeysovs, og den eneste lille forandring til den oprindelige opskrift er, at der ikke tilsættes lidt sukker - easy peasy.



Osso buco i whiskeysovs
4-6 pers

4 store osso bucoer (osso buci?)
en smule smør til bruning
2 70 g dåser tomatpure
200g smør
500 ml fløde
3 tsk rosmarin, tørret
4 spsk whiskey
salt og peber


Rømertopfen sættes i blød i lunkent vand i 10-30 min.
Osso bucoerne gives et par snit i kanten så de ikke bukker op og brunes i lidt smør på panden. Lægges i rømertopfen. Smørret smeltes ved moderet varme og tomatpureen hældes i og steges i et par minutter for at få syren væk. Fløde, rosmarin og whiskey hældes i og der smages til med salt og peber - der skal mere salt i end man tror. Sovsen hældes over osso bucoerne og det hele sættes ind i en kold ovn,som tændes på 200g C. Skal være i ovnen i 2,5-3 timer.

Jeg valgte at servere retten med kogte rosenkål og det var en gudespise! Sovsen skilte lidt, men det gjorde bestemt ikke smagen dårligere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar