En hurtig lille opskrift på en lækker tærte uden bund, som også sagtens kan bruges til madpakke dagen efter - og går i fryseren uden problem.
Portionen passer i et almindeligt tærtefad - passer til 2 gange aftensmad og 2 gange madpakke - eller bare til at putte i fryseren.
500g hakket oksekød 18-20%
200 g feta
150g revet ost
1 stort løg i tern
1 grøn peberfrugt i tern
200 g champignon i skiver
3 æg
2,5 dl fløde
en klump smør til stegning
1 tsk chiliflager
salt
peber
Champignonerne renses og skæres i små stykker. Steges på en tør pande indtil der ikke kommer mere væske fra dem. Smørklumpen kommes på panden, og når den er smeltet kommer løget på. Løg og champignon steges ved middelvarme, indtil løget begynder at få farve. Oksekødet smides i panden og brunes og peberfrugten steger med de sidste 2-3 min. Pandens indhold hældes over i tærtefadet og blandes med fetaen.
Æg, fløde, chiliflager, salt og peber blandes i en skål og hældes over kødet og fetaen. Det hele toppes med den revne ost og sættes i ovnen ved 200C i 30-35 min - eller indtil osten er gylden og lækker. Bør hvile i ca 10 min før den skæres ud, så den kan nå at sætte sig.
Viser opslag med etiketten chili. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chili. Vis alle opslag
torsdag den 20. juni 2013
onsdag den 5. juni 2013
Ostetærte med bacon og chili
Jeg spiser markant mindre bacon efter, jeg er begyndt på
LCHF. Det er egentligt underligt, for nu er det jo ”lovligt” – måske er det
netop FORDI det ikke er en synd længere? Men det er jo et kendt faktum at bacon
er kødets eget krydderi – eller som Homer Simpson ville udtrykke det ”Uhmmm,
bacon…”, så da jeg så denne ostetærte her, blev jeg inspireret til at lave min
egen version af en tærte uden bund. Jeg synes nogen gange, at retter med så
meget ost i, trænger til lidt mere smag, så ideen om at tilsætte bacon og chili
opstod. Og MUMS hvor blev det bare godt…
Til 2 gange aftensmad og 2 gange madpakke (YES – så er DEN
klaret!)
350 g ost – jeg brugte en blanding af emmentaler og cheddar
3 dl piskefløde
3 æg
100g bacon
1 stort rødløg (kan sagtens være et almindeligt gult, men nu
var det lige rødløg jeg havde)
Ca 1 spsk mild paprika
Ca 1 tsk tørrede chiliflager
Lidt avocado olie
Bacon steges på panden i lidt avocado olie. Når det begynder
at blive sprødt hældes rødløget ned i panden og steger med, indtil det er blødt
og så småt begyndt at blive brunt. Panden tages af blusset og bacon og løg hældes
over i tærtefadet til afkøling.
I mellemtiden blandes fløde, æg og krydderier.
Når bacon og løg er kølet ned, blandes det med osten så alt
er ligeligt fordelt. Fløde/æggemassen hældes over, og tærten bages i ovnen ved
200 C i 30-35 min.
Serveres med salat – den på billedet er blandet af
hjertesalat, agurk, orange peberfrugt, radiser og champignon – ca 250g i alt.
Abonner på:
Opslag (Atom)

