Sider

Viser opslag med etiketten rygeost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rygeost. Vis alle opslag

lørdag den 27. juli 2013

Rygeostsalat - en revival...

De fleste fynboer - og nok mange andre danskere - kender så udemærket opskriften på rygeostsalat. Men de senere år er jeg i hvertfald blevet præsenteret med mange mere eller mindre heldige blandinger med kvark eller skummetmælk eller et andet fuldstændigt lowfat produkt - samtidigt med at der er blevet brugt skummetmælks rygeost. Ikke et ondt ord om skummetmælksrygeost - det har også sine anvendelsesmuligheder - bare ikke i en rygeostsalat.
Men her er opskriften, som jeg fik den serveret hos min farmor da jeg var barn. (Eller i hvertfald som jeg husker den).

Rygeostsalat 1 pers.

100 g sødmælks rygeost
1,5 spsk mayonnaise
3-4 radiser, alt efter størrelse
En dusk purløg-

Radiserne skæres i tynde skiver, purløget klippes i ca 7mm stykker og alle ingredienserne blandes grundigt.

Serveres på stenalderbrød og/eller elverbrød.

På billedet har jeg to halvdele af en elverbrødsbolle og en skive stenalderbrød. Mums. Kunne med fordel have haft lidt grøntsager ved siden af - men det var så varmt, at dét at blande en rygeostsalat var højdepunktet på min kulinariske orken. (Hvilket I måske kunne havet gættet ud fra mit "fornemme" sevice ;-)

torsdag den 18. juli 2013

Kyllingesalat


Denne her kylling indeholdt jo masser af kød. Så selvfølgelig kom den til at indgå i flere retter. Blandt andet i denne lette kyllingesalat, med et lille fynsk tvist :-)

Kyllingesalat 1 person

Kyllingekød, ca 200 g, revet og/eller skåret i mindre stykker
1,5 spsk mayonnaise
1 spsk creme fraiche
1,5 spsk rygeost 10%
salt og peber

Det hele blandes sammen og spises - voila! Dejlig restemad, som trods det nok lige høje nok proteinindhold, holdt mig fint i ketose.

tirsdag den 9. juli 2013

Stegt kylling med blomkålssalat ala kartoffelsalat



Igår lavede jeg stegt kylling.

1 fersk kylling, delt i 2 - for at mindske stegetiden, og ikke mindst for at få et større areal med spødt skind :-). Drisles med olivenolie og drysset med salt og peber. Sat ind i en kold ovn, og stegt ved 200g i 50 min, indtil den var over 80C i både bryst og lår.

Til den serverede jeg en blomkål forklædt som kartoffelsalat.

1/4 blomkål
1/4 rødløg i tern
1,5 spsk mayonnaise
1,5 spsk creme fraice 18%
1,5 spsk rygeost 10%
 salt og peber

Blomkålet koges kort så der stadig er bid i det - køles med koldt vand. De resterende ingredienser blandes og blomkålen vendes i. Dét var en vinder!


Til madpakke dagen efter, havde jeg et kyllingebryst med, samt en salat med cherrytomat, agurk og hjertesalat og en dressing på mayo, creme fraice, rygeost og lidt karry. Fik desværre ikke taget et billede af maden, som smagte rigtigt godt!