Sider

lørdag den 31. august 2013

Status 31. august

Nu vi med stormskridt (desværre) nærmer os den første efterårsmåned, tænkte jeg, at det var på tide med en ny status.
De af jer, som følger mig fast, ved jo at jeg har haft en del "snyde"dage, både planlagte og uplanlagte i denne måned. Det har betydet at vægten er kørt op og ned som en tivoliforlystelse - faktisk har den varieret så meget som 4kg på nogle få dage. Heldigvis er disse ekstrakilo jo bare vand, så de er lette at slippe af med igen. Jeg havde bare lige glemt, at med al den væske ryger der jo også en del salt. Så der gik lige et par dage, hvor jeg troede jeg var ved at blive syg, før jeg lagde to og to sammen, og fik indtaget noget salt. Men så var jeg også mit sædvanlig muntre selv i løbet at en time.... Så har man også lært sig det...
Nå, men tilbage til statusopdateringen. Alle snydedagene har betydet, at jeg rent kilomæssigt ikke har rokket mig en tøddel siden sidste status. Men heldigvis er der en smart person, som engang fik den geniale ide at måle kroppen med et målebånd, når man er igang med et slankeforløb. Og selvom kiloene ikke har rykket på sig, så har centrimetrene det. Om låret har jeg tabt 4 cm, om livet 2 cm og om armen 1 cm siden sidst.
I alt har jeg tabt mig 8 cm om armen, 16 cm om livet, 13 cm om låret og 17,5 kg siden jeg begyndte at registrere.

torsdag den 29. august 2013

Pølse i peberfrugt

Jeg var inviteret i byen her den anden dag, og havde fået lov selv at bestemme menuen - mod at jeg også lavede maden...
Det blev så denne version af "pølse i peberfrugt", en ret, der har cirkuleret på internettet de sidste par uger.

4 sultne personer

4 store pølser - i dette tilfælde "Tullebøllere"
8 snackpebere
400 g flødeost - i dette tilfælde aldis - kunne også være Philadelfia
1 stor spsk dijonsennep
2 pk bacon i skiver
Salt og peber.

Pølserne halveret på langs og skæres over på midten - så der bliver 4 stk i alt. Peberfrugterne skylles grundigt, halveres og renses for frø. Flødeosten blandes grundigt med sennepen og smages til med salt og peber.
Flødeosten fordeles i de halverede peberfrugter, der placeres et pølsestykke i hver peberfrugt og den vikles ind i et stykke bacon.
Bages i ovnen ved 200g i ca 30-35 min, indtil baconen er sprød og peberfrugten mør.
Vi valgte at servere det med en let salat og en dressing rørt på creme fraice og karry.

Retten før den gik i ovnen

Retten efter den kom ud af ovnen

Bon appetit!

tirsdag den 27. august 2013

LCHF pizza med ostebund

Jeg har prøvet mig frem med flere forskellige pizzabunde, men den her er den som minder mest om en traditionel pizza.

Pizzabund

300g revet ost
3 æg
6 måleskeer loppefrøskaller svarende til 2 spsk
2 tsk tørret oregano

Ingredienserne blandes sammen og spredes ud på en bageplade. Hviler, mens ovnen varmes op til 200g. Bages i ovenen i ca 12 min, indtil bunden er gylden.
Det ser sådan her ud.


Bunden skal stå og hvile i 10-15 min. I mellemtiden lavede jeg ostechips, som bare er små bunker ost krydret med lidt chili, fordelt på en bageplade og så i ovnen - de her fik lige lidt for lang tid ;-)


Når ostebunden er kølet lidt a, kan fyldet fordeles på. Jeg brugte tomat pure, oregano, seranoskinke i små stykket, spegepølse i små tern og chorizo i skiver samt lidt ost.


Pizzaen skal lige stå en 10 minutters tid, så bunden kan nå at sætte sig, før den serveres. Så bliver den nemlig så sprød, at den kan spises med fingrene som en rigtig pizza :-)


Denne her pizza slår ifølge min mening blomkålspizzaen med rigtigt mange længder! Og den er lige så god kold fra køleskabet næste dag til morgenmad.

søndag den 25. august 2013

Ønskebørn og madtriggere

Min søster blev mor igår. Hun har ønsket sig børn i mange år, og da hun ikke har fundet prinsen på den hvide hest, valgte hun at få sin lille datter med lægernes hjælp i stedet.
Jeg havde tilbudt at passe hendes hund - samt vores andens søsters hund, da hun skulle være med til fødslen. Jeg havde ikke lige tænkt på, at det også ville indebære, at skulle passe fødende kvinde, indtil hun var klar til at komme på sygehuset. Så jeg sad hos min søster fra fredag morgen og indtil først på aftenen, mens hun bare fik mere og mere ondt - og jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs, fordi jeg ikke kunne gøre noget som helst for at afhjælpe situationen.
Og det er her, det med spisetriggerne kommer ind i billedet. Jeg har før skrevet, at jeg heldigvis ikke er så voldsomt sukkersensitiv, som jeg kan læse mig til at andre er. Mine triggere er mere af den psykologiske type, dvs når jeg er ked af det, magtesløs, (glad), keder mig osv. Jeg har brugt 1,5 år hos en psykolog, som lærte mig at identificere mine triggere og dermed kunne arbejde bevidst med at bekæmpe dem. For det er en kamp. Hver eneste dag. Langt de fleste dage vinder jeg - og tusind millioner gange hyppigere nu hvor jeg "kun" skal kæmpe med min psyke og ikke også min krop. Men af og til taber jeg. Og det gjorde jeg altså fredag aften, og igen lørdag aften, da lillemusen kom hjem og hele familien samledes for at fejre hende.
Den nok vigtigste ting psykologen lærte mig, var at elske mig selv. Det vil sige at jeg ikke må/skal slå mig selv i hovedet når jeg taber min kamp. Jeg skal give mig selv et knus og sige "op på hesten igen, min ven" og så komme videre.
Så det er status nu. Jeg sidder med min patenterede "kom godt igang med lchf igen" drik, som er 2 dl fløde, varmet i mikroen med 10g 85% chokolade, en stor spsk kokosolie og lidt vaniliepulver. Det smager godt, det mætter godt - og ikke mindst så virker det lidt syndigt ,-) og nogengange er lidt synd, lige det man trænger til...

fredag den 23. august 2013

Bearnaisesovs vol. 2

For LANG tid siden lovede jeg jer et lille videoklip, som jeg og min bror har lavet af fremstillingen af bearnaise sovs ved hjælp af stavblendermetoden. Her er et link til opskriften.
Portionen jeg laver i videoen er dobbelt, og det kan lige gå an. Men det går lidt nemmere når man kun laver enkelt portion.

onsdag den 21. august 2013

Stegt flæsk med persillesovs

Jeg er i nostalgisk humør lige for tiden. Så da det blev min tur til at lave mad til True Blood aften (Alexander Skarsgård full frontal FTW!!), blev jeg enig med mig selv om, at den gode gamle mormor-ret stegt flæsk med persillesovs skulle på menuen.

Stegt flæsk
3 pers + 1 madpakke

500g brystflæsk i skiver
2-3 spsk loppefrøskaller
ca 100g flæskesvær UDEN fedtkant, malet til groft mel i minihakker eller i pose med kagerulle
3 æg, let pisket
peber, blandes i flæskesværsmelet
smør eller olie til stegning

Brystflæsket dyppes først i loppefrøskaller, så i æg og tilsidst i flæskesværsmelet. Steges ved moderat varme på panden indtil det er sprødt og gennemstegt.

Persillesovs
3-4 pers

2,5dl fløde
1 pk flødeost, feks philadelfia
hakket persille
salt og peber

Fløde og flødeost puttes i en lille gryde og varmes forsigtigt op til kogepunktet under omrøring, således at flødeosten smelter ud i fløden og det ikke brænder på. Lad massen koge på et lavt blus, indtil den har den tykkelse du ønsker. Persillen puttes i og der slukkes straks for varmen. Smages til med salt og peber.

Serveres med for eksempel kogt blomkål.

Denne ret mætter RIGTIGT godt. Faktisk kunne jeg ikke spise portionen på billedet op, og var nødt til at levne - det er ellers ikke noget, som ligner mig...


tirsdag den 20. august 2013

To be or not to be - i ketose

Jeg er ikke i ketose lige for tiden. I august har jeg haft det ene arrangement i weekenderne efter det andet. Det har faldet mig naturligt at have planlagte snydedage, de gange jeg har været afsted - ikke i den forstand at jeg har voldædt kulhydrater, men jeg har spist den mad, der er blevet serveret - og selvom jeg har behersket mig meget og ikke taget brød og kun lige smagt på flødekartoflerne (ja - det var i jylland ;-) og kun lige nippede til kransekagen - så har jeg ikke kunnet nå at komme i ketose imellem weekendernes arrangementer. Det tager mig typisk 6-7 dage at komme tilbage i ketosen efter at være kommet ud af den.

Hvad har det så betydet for min vægt? Forbløffende lidt, faktisk. De to dage efter kulhydraterne har jeg taget ca 3 kg på - hvilket jo selvfølgelig er væske. På dagen hvor jeg skal til et eller andet igen, er jeg tilbage på den oprindelige vægt - og så fyldes der på med væske igen. Så jeg tager ikke på af det - men jeg taber mig heller ikke.

Jeg har et enkelt arrangement tilbage - en firma komsammen, hvor der vil blive serveret gourmet sandwiches - og her har jeg også planlagt en planlagt snydedag. Men så er det også slut indtil slutningen af september, hvor jeg har en kombineret barnedåb slash 60 års fødselsdag - her bliver der endnu en snydedag. Men mon ikke jeg er tilbage i min elskede ketose i mellemtiden? ;-)