Sider

søndag den 13. november 2016

Min bedste olie til mayonnaise


 Til december har jeg levet lchf i mere eller mindre striks version i 4 år. Jeg har altid været rigtig god til at læse varedeklarationer og gennem min uddannelse har jeg er stor viden om fysiologi og biokemi. Så det der med olie-balancen mellem poly-umættet, mono-umættet og mættet fedt, samt omega 3 og 6 er en af de ting, som allerede fra begyndelsen betød en del for mig.
Jeg bruger hovedsagligt mættet fedt i min madlavning, men når det kommer til mayonnaisen kommer man ikke ud over planteolierne. Jeg har forsøgt mig med mange forskellige olier, men jeg kan ikke forlige mig med smagen af hverken olivenolie eller koldpresset rapsolie i min mayonnaise, og nøddeolierne, feks macademia er simpelthen for dyre. I lang tid lavede jeg min egen mayo med remas procesbehandlede rapsolie, som er smagsneutral, har en nogenlunde fedtsyrefordeling og er billig. Men så faldt jeg over Urtekrams koldpressede stegeolie. Den er lavet af high-oleicacid koldpresset solsikkeolie - og indeholder 82g monoumættet oliesyre pr 100g. Oliesyre er den fedtsyre, som efter sigende gør olivenolie så sund. Urtekrams olie er smagsneutral og fungerer perfekt til mayo .
Jeg har endnu ikke fundet den som fast sortiment i nogen af de forretninger jeg kommer i, men netto har den ganske ofte på tilbud til en god pris. Og måske bør jeg lige nævne, at jeg selv har købt og betalt al den olie jeg har brugt, og ikke har nogen forbindelse til Urtekram ,-)

Selve opskriften på mayonnaise er ikke en jeg har fundet på, og heller i processen med at lave den kan jeg tage æren for, men skulle der være en enkelt person i lchf-kredse som ikke kender til stavblender mayo, så får I lige opskriften igen.

1 glas.

1 helt æg
1 spsk syre, feks hvidvinseddike eller citron
2,5 dl olie
1 tsk sennep
0,5-1 tsk salt.

Alt hældes i et højt glas, feks et tidligere glas til rødbeder eller rødkål. Lad ægget og de andre ingredienser bundfælde dig, således at olie ligger for oven. Før forsigtigt stavblenderen ned, så den dækker æggeblommen. Tænd stavblenderen på højeste fart, og hold den i bunden af glasset, indtil man kan se mayonnaise begynde at danne sig. Før langsomt stavblenderen op gennem oliemassen, indtil det hele er blevet til mayonnaise. Hele processen tager omkring 30 sek.
Mayonnaisen kan holde sig mindst en uge i køleskabet.






lørdag den 5. november 2016

Chokoladeboller med pofiber

Disse chokoladeboller tager udgangspunkt i de fiberflutes som madbanditten udgav en opskrift på her den anden dag. Hendes madflutes var rigtigt gode, af et lchf bagværk at være - og de har chokoladeboller er faktisk også rigtigt gode, hvis jeg skal sige det selv ,-)

6 boller

3 æg
35 g smør
1 dl fløde
2 dl pofiber
30 g chokolade 70%
1 tsk kardemomme
1 tsk salt

Smøret smeltes og blandes med den kolde fløde. Chokoladen knækkes i små stykker. Æg piskes, og alle de andre ingredienser blandes i.
Lad dejen hvile i 10 min. Dejen formes til 6 bolle. OBS  dejen er meget fugtig.
Bages ved 200C i 25 min, eller til bollerne er gyldne på overfladen.
Afkøles og spises med tandsmør - MUMS!


lørdag den 22. oktober 2016

Leverpostej

Min bror har en ven, som opdrætter dejlige, snotforkælede velfærdslam. Da der blev slagtet her for nyligt, delte min bror og jeg så et lam til fryseren. Jeg endte op med leveren, for som min bror sagde "Der er nok større sansynlighed for, at du får brugt den". Og det har han nok ret i ,-)
Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift på leverpostej men har tweaket den en lille smule.
Leveren vejede 1 kg, så jeg endte ud med en kæmpe portion - men sådan ender det gerne ud for mig når jeg laver leverpostej...

6 stk 4,5 dl aluforme + 4 alm ramekiner

1 kg lever, feks lam, kylling eller svin
500g fersk svinespæk, hakket
250 g røget spæk
3 løg
5 æg
5 dl fløde
3 spsk pofiber
2 tsk allehånde
0,5 tsk rosmarin
6 tsk salt
1 tsk peber

Det røgede spæk skæres i tern og sværen kasseres. Røget spæk og løg hakkes fint i en foodprocessor og hældes derefter over i en stor skål. Leveren hakkes fint i foodprocessoren og hældes over i skålen. De resterende ingredienser hældes over i skålen og det hele blandes grundigt.
Hældes i forme som bages ved 180C. Aluformene blev bagt i vandbad i 1 time og 1 kvarter, ramekinerne i 25 min uden vandbad.


torsdag den 6. oktober 2016

Nem og lækker aspargessuppe

Her i dag fik jeg lyst til aspargessuppe. Dette er heldigvis let at lave lchf-style :-)

2 portioner

1 dåse asparges
2 dl fløde
flydende kyllinge boullion

Væsken fra dåseaspargesene hældes i en lille gryde sammen med fløden. Varmes op til kogepunktet og smages til med boullionen. Asparges hældes i, og der skrues ned for varmen. Suppen står ved lav varme, indtil aspargesene er gennemvarme.
Bon appetit!

lørdag den 3. september 2016

Fyldt spaghetti squash



Jeg synes altid at det er spændende med nye grøntsager. Så da jeg her idag faldt over spaghetti squash i min lokale lidl, måtte den selvfølgelig med mig hjem ;-)
På stilken var der en lille brugsanvisning, så jeg gik igang med at tilberede den uden at spørge onkel wiki, hvilket ellers kunne have lettet projektet gevaldigt - som jeg fandt ud af da jeg googlede spaghetti squash, mens retten stod i ovnen...
Her er et link til en god side, som forklarer hvordan man bedst tilbereder spaghetti squash. Kort fortalt bliver kødet i squashen til spaghetti-lignende strimler ved tilberedning. Skallen er MEGET hård, og det er en fordel at bage den eller putte den i mikroovnen FØR man forsøger at skære den. Og vil man have de længste "spaghettier" skal man skære den på tværs og ikke på langs.
Med hensyn til næringsindholdet, så indeholder spaghettisquash ifølge denne hjemmeside 7 gram kulhydrater pr 100g. Og så er spaghettisquash i virkeligheden en græskartype og ikke en squash :-)
Med hensyn til smagen, så smager det let sødligt, men ellers ganske neutralt. Så det blev rigtigt godt sammen med en lidt spizy tomatkødsovs. Opskriften nedenunder er som jeg lavede retten, men næste gang ryger squashen i mikroovnen først ;-)




Fyldt spaghetti squash
2 portioner

1 lille spaghetti squash, skåret midt over på langs og kerner skrabet ud.

400g fars (jeg brugte får, men al fars kan anvendes)
1 stort løg i tern
1 dåse flåede tomater
1 mild chili i små tern
1 fed hvidløg i små tern
1 spsk herbes de provance
1 spsk oregano
0,5 dl vand
2 spsk olivenolie
en god klat andefedt (eller anden god stegefedt)
salt

Løget steges blødt i andefedt. Farsen brunes grundigt. Tomater, krydderier og vand hældes ved, og det hele får lov at simre, indtil vandet et kogt væk, og sovsen er tyk. Smages til med salt og olivenolie.
Farsen fordeles i de to squashhalvdele og bages ved 180 C i 45 min.
Når fadet er taget ud af ovnen, skrabes kødet op med en ske, og squashkødet løsnes ved at føre en gaffel igennem, hvilket frigører de indbyggede strimler. Kødsovs og spaghettistrimler blandes. Kan med fordel drysses med parmesanost - hvis man altså har husket at købe det ;-)





mandag den 1. august 2016

Varm bønnesalat

I det her forår og sommer har jeg forsøgt mig med at dyrke mange forskellige grøntsager i "byhave" konceptet - dvs i alle mulige små beholdere. Det er ikke alle ting jeg har haft lige god succes med, men mine bønner står rigtigt godt!
Idag høstede jeg for første gang, og lavede denne lækre varme bønnesalat, som virkelig kan anbefales. Det er fuldt muligt at lave retten med frosne bønner også, hvis ikke man har adgang til friske.

Jeg målte ikke noget af, så opskriften er mere en oplistning af ingredienser.

Bacon
løg i små tern
bønner i ca 2 cm stykker
tomat i store tern
feta
olivenolie
rødvinseddike
friskkværnet peber
lidt fedtstof

Bacon steges sprødt på en pande i fedtstof. Løgternene steges bløde og bønnestykkerne hældes i panden og steges et par minutter, så de stadigt har bid. Panden tages af varmen og de resterende ingredienser blandes i. Serveres med det samme.



Mine tre potter med bønner og stativet de vokser op ad


onsdag den 15. juni 2016

Fiskefrikadeller

Jeg har eksperimenteret nogle gange med fiskefrikadeller lchf-style, men først her efter 3,5 år som lchfer er det lykkes mig at få frembragt nogen, som jeg faktisk er ret tilfreds med. Loppefrøskallerne klæber fisken sammen og pofiberen sørger for at fiskefrikadellen ikke bliver for gummiagtig.

6 store fiskefrikadeller

300 g mørksej
50 g meget fedt bacon eller alternativt røget spæk
1 æg
0,5 lille løg
1 tsk fintmalet loppefrøskaller ( gul fiberHUSK eller på kaffemølle)
1 spsk pofiber
salt og peber

Varmeresistent fedtstof til stegning, jeg brugte oksefedt

Bacon skæres i små tern og puttes i en foodprocessor (alternativt minihakker) sammen med mørksejen. Køres til en grov fars. Æg, løg, loppefrøskal, pofiber samt salt og peber hældes ved, og det hele blandes hurtigt.
Hviler mens fedtstoffet varmer op på panden.
Steges i 4-5 minutter på hver side.