Her den sidste lille uge har jeg gået og syslet med et projekt. Nemlig at udnytte naturens eget spisekammer, og omdanne nogen af de mange agern, som hundene og jeg passerer, når vi går vores næsten daglige tur i margarineskoven.
Jeg har været på internettet og researche - for agern indeholder jo tanniner (garvesyre) i mængder, som er giftige for mennesker (og så smager det jo også bare fælt!) - og hvordan fjerner man så det? Jeg fandt forskellige muligheder for at trække tanninerne ud, blandt andet den måde man gjorde det i stenalderen. Her nedsænkede man de afskallede agern i rindende vand i nogle dage, indtil de var til at spise. Da jeg dog ikke havde lyst til at lege rundt nede ved Odense Å, endte jeg med at bruge en modificeret udgave, hvor jeg puttede nødderne i en skål med koldt vand, og skiftede vandet fire gange om dagen i fem dage - dvs indtil vandet ikke blev brunt længere. Derefter tørrede jeg agerne ved lav varme i ovnen.
Og så var det, at det hele ligsom løb ud i vandet... For de udvandede, tørrede agern smagte af præcist ingenting! Sikkert godt, hvis man i krigstid bare skal have noget at spæde melet op med, for at kunne brødføde sin familie. Men når nu agern ifølge gyldendals leksikon indeholder 41g kulhydrat pr. 100g (bonusinfo, den nød/stenfrugt med mest kulhydrat overhovedet), så skal den i det mindste give en smagsmæssig bonus, til den småkage, jeg egentligt havde planlagt at bage af melet! Og da jeg bestemt ikke følte, at det var de ekstra kulhydrater værd - ja så røg det i skraldespanden. Nu må vi se, om jeg så i stedet vil gøre forsøget med hasselnødderne, som også snart er klar - men vent ikke oppe i spænding ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar