En af de ting, som irriterer mig mest ved at være single er, at man ofte ender op med en masse glas med alt muligt, som man har svært ved at få brugt op, inden det bliver for gammelt. Jeg er, som jeg har skrevet før, ikke glad for at smide ellers god mad ud, så jeg leder ofte efter muligheder for at bruge mine rester til noget nyt. Jeg holder meget af indisk og anden krydret mad - og da jeg ikke
Her den anden dag, da jeg ryddede op i mit køleskab, fik jeg så en genial ide, som det undrer mig, jeg ikke har haft før. Jeg kom i tanke om, at jeg jo selv blander mine dressinger - og så kom tanken om, at blande currypasta i, i stedet for den tørre karry, som jeg ofte bruger. Det blev til opskriften på den dressing, som komplimenterer denne meget simple, men også meget dejlige ret.
1 pers.
1 stykke varmrøget laks med peber.
Salat:
1 blad spidskål
3 blade hjertesalat
3 cherrytomater
2 store radiser
1 stort stykke agurk
Dressing:
1 spsk creme fraiche 38%
1,5 spsk mayonnaise
1 lille tsk gul currypasta
urtesalt
Grøntsagerne skylles og tørres grundigt, og skæres i passende stykker. Blandes på en tallerken (jeg kan godt lide at spare på opvasken ;-).
Creme fraichen, mayonnaisen og currypastaen blandes i en lille skål, og smages tilmed urtesalt. Dressingen hældes ud over salaten, og laksen placeres på tallerknen.
Så kan der spises :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar