Sider

mandag den 24. juni 2013

Om fedtforbrænding og protein



Indlægget herunder er meget teknisk og fyldt med fremmedord. Der er dog en mening med galskaben, og hvis du orker at læse til bunden, vil jeg også forklare, hvorfor jeg synes det er relevant.

Kroppen kan sammenlignes med en hybridbil. Bilen vil bruge den elektricitet, der er på batterierne først, og når der ikke er mere tilbage, vil den gå over til at forbrænde benzin. På samme måde vil kroppe altid først forbrænde den glucose, som er i kroppen, før den går over til at forbrænde fedt. Hvis man spiser kulhydrat og fedt samtidigt, vil fedtet hurtigt blive oplagret i fedtvævet i reserve (som benzinen), og først komme ud af lagrene, når kulhydratet er brugt op. Dette reguleres af hormonet insulin.
Det er derfor nogen mennesker er nødt til at nedsætte den mængde kulhydrat de spiser til en meget lille mængde, før de begynder at forbrænde kroppens fedtlagre.
Man kan så undre sig over at disse mennesker ikke går rundt med et meget lavt blodsukker. Grunden til at de ikke gør det er, at kroppen er så viseligt indrettet, at den kan lave dele af fedtmolekylerne samt nogle aminosyrer om til glucose, ved en proces, som hedder gluconeogenese.
Den fedt, som lagres i fedtvævet, er nogle store molekyler, der kaldes triglycerider. For at fedtet kan komme ud af cellerne, spaltes det ved en proces, der heder lipolyse, til 3 fedtsyrer og 1 glycerol-molekyle. Fedtsyren forbrændes direkte til energi i de fleste væv (minus hjernen, de røde blodlegemer og dele af nyrerne), ved at gå ind i Krebs’ cyklus som CoA (coenzym A). Overskydende CoA vil i leveren blive omdannet til ketonstoffer.
Ketonstofferne kan krydse blod/hjerne barrieren (en membran, som holder de fleste ”giftstoffer” og molekyler af en vis størrelse væk fra hjernen), og kan bruges til energi-dannelse dér (via Krebs’ cyklus). Overskydende ketonstof åndes og tisses ud, det er dét som kan gøre udåndingsluften ildelugtende i starten, når man er i ketose, indtil en ligevægt har indstillet sig.

Ved gluconeogenese omdannes glycerolen (der stammede fra fedtmolekylerne), sammen med aminosyrer og mælkesyrer i leveren til glucose. Det er dén omdannede glucose, der holder blodsukkeret normalt.

 De ovenstående processer, er reguleret af hormonet glucagon, som i grove træk gør det modsatte at insulin- altså fremmer fedtforbrænding og hæmmer glucoseforbrænding.

Aminosyrerne, som indgår i gluconeogenesen, stammer hovedsageligt fra madens protein (hvis der er proteinmangel, vil det stamme fra nedbrudt væv, især muskel). Det protein man indtager, går hos et voksent menneske, der ikke opbygger større muskelvæv (dvs ikke laver styrketræning ud over det sædvanlige) til at reparere muskler og andet væv i kroppen, som undergår et naturligt slid hver dag. Den mængde protein, man skal indtage for at få nok aminosyrer til reparation, angives i litteraturen til cirka 1 gram animalsk protein per kilo NORMALVÆGT! Det med normalvægten er vigtigt! For de fleste kvinder skal man derfor indtage 50-70g protein om dagen, for at være i ligevægt.
Protein, som indtages ud over det nødvendige, indgår i gluconeogenesen – og vil derfor omdannes til kulhydrat!

Hvorfor poster jeg sådan en gang nørderi?
I begyndelsen, hvor jeg lagde min kost om til LCHF, raslede kiloene af mig. Men pludseligt efter ca 4 uger, gik det hele i stå. Som jeg har skrevet om i andre indlæg, gik jeg i gang med at søge information, for at finde ud af hvad jeg gjorde ”galt”. Til min overraskelse (efter megen research på nettet) havde jeg egentlig ikke behøvet at gå længere end den biokemi og fysiologi bog, jeg allerede havde stående på reolen. Det er ikke ny viden, hvad der sker ved fedtforbrænding, det har man vist i årtier!
Det jeg så ”bare” skulle gøre var, at implementere det i mit liv. Den største ting, jeg måtte regulere på, var hvor meget protein, jeg spiste. De ca 60 gram om dagen som jeg skal have, er faktisk ikke ret meget! Men jeg kunne meget tydeligt se, at det var proteinerne, og dermed gluconeogenesen, som forhindrede mig i at gå i ketose. Da først jeg havde sænket mængden af protein (kulhydraten var ikke et problem at få sænket) steg mine ketonværdier lige så fint, og mit vægttab gik i gang igen (dog langsomt).
Så selvom det er kedeligt at læse den ovenstående smøre og, – hvis man ikke har en naturvidenskabelig tilgang til det, som jeg – materialet er svært at forstå, så er det (meget kort fortalt) grunden til at JEG (og nok også andre, der gerne vil tabe sig med LCHF) stoppede med at tabe mig – og samtidigt grunden til at jeg kunne begynde at tabe mig igen.

Det man så bare ikke må glemme er, at folk er forskellige. De niveauer af fedt, protein og kulhydrat som får mig til at gå i ketose og dermed brænde fedt, er med stor sandsynlighed ikke de samme som DU skal sigte efter. Nogle mennesker vil tabe sig ved meget små justeringer i næringsfordelingen, mens andre er nødt til at køre det benhårdt. Det har jo at gøre med, hvordan vores gener er sat sammen, og hvordan vores kroppe dermed håndterer de ovenstående processer.
Mit bedste råd er at prøve sig frem. Hvis man er god til at føle sin krop skulle det ikke være så svært – hvis ikke, kan jeg anbefale at købe en keton-måler. Det er et supereffektiv værktøj til at indstille næringsfordelingen – især hvis men en kort periode tæller kulhydrater og protein.

8 kommentarer:

  1. Totalt nørdet indlæg - og jeg elsker det ;)

    Dejligt at se det udpenslet. Det giver en større forståelse, for jeg er virkelig fascineret af ketose pt.

    Godt skrevet :)

    /Sheila

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde kommentar, Sheila :-)

      Slet
  2. Hej Laila.

    KOm forbi din blog, rigtig spændende - glæder mig til at følge dig :) Jeg er ikke ret velbevandret i LCHF og slet ikke i ketose. Ved du om man skal holde igen på mælkeprodukterne, hvis man skal i ketose? Og er der madvarer du undlader for at opnå ketose? KH. Lene

    SvarSlet
  3. Hej Lene
    Tusind tak :-)
    Jeg fungerer fint med fede mælkeprodukter, når jeg er i ketose. Det eneste problem de giver mig, er at de ikke mætter så meget som for eksempel kokosolie. Jeg er temmeligt følsom over for kulhydrater fra nødder og kerner, så det er sjældent jeg spiser sådant nogen - og kun i meget lille mængde når de allgevel ryger med. Til gengæld er de eneste grøntsager jeg undviger rodfrugterne - dog holder jeg øje med mængden af grøntsager. Typisk spiser jeg omkring 400g om dagen.
    Laila

    SvarSlet
  4. Hej igen.

    Tak for svar. Det er selvfølgelig individuelt, men stadig meget spændende at høre om folks erfaringer med ketose. Jeg tror aldrig, at jeg kommer i gang med at måle på det, men vil måske prøve at stramme lidt mere op.

    KH. Lene

    SvarSlet
  5. Hej Laila,

    Har du en kilde til informationen om at man skal sigte efter 1g protein pr kg normalvægt?
    - I øvrigt en lidt svær parameter, for hvad er normalvægt egentlig - er det den vægt man drømmer om eller hvordan?

    -

    SvarSlet
  6. Hej "anonym". Min kilde er "Principles of physiology" second edition p. 605 af Robert M. Berne og Matthew N. Levy.
    Helt præcist står der "A daily protein intake of 0,8g/kg lean weight is ordinarily sufficient for an adult human to remain in balance." Lean weight er faktisk kropsvægten minus fedt. Teksten henfører til et menneske i basismetabolisme, dvs som ikke rører på sig.

    De 1g/kg normalvægt stammer fra www.sundhed.dk, som er den officielle danske anbefaling. Og det giver fin mening for mig, for mennesker som dyrker moderat motion, med henvisning til ovenstående. Jeg har også læst de 1g/kg på forskellige svenske vægttabs blogs. Jeg ved ikke hvad deres kilde er. Grunden til at proteinmængden angives pr normalvægt er, at proteinet bruges til at reparere nedbrudt muskelvæv og andre proteinstrukturer. Og man har jo ikke mere muskulatur og andre proteinstrukturer fordi man vejer for meget. 1g/kg er kun en tommelfingerregel. Formentlig kan de fleste ikke-trænende mennesker klare sig med mindre, mens folk, som træner, har brug for mere.

    MIN definition på normalvægt er et BMI på 23, men det er selvfølgelig individuelt fra person til person hvordan man vil definere det. Så ja - man kan vel godt kalde det den vægt man drømmer om. Jeg går ud fra den officielle definition siger en vægt mellem BMI 20-25, men jeg ved det ikke.
    Jeg håber det er svar nok på dine spørgsmål.

    Laila

    SvarSlet
  7. Jeg har lige været inde og kigge på WHOs anbefalinger, som er 52g for en kvinde ml 31 og 60 år, som vejer 65kg og har et stillesiddende lv. Diætistforeningens anbefalinger for samme kvinde er 55-82g, ud fra de danske/nordiske anbefalinger på at proteinmængden skal være 10-15% af den samlede kaloriemængde.
    Den amerikanske lægeforening anbefaler 0,8g/kg kropsvægt, formentlig mener de normalvægt, men det fremgår ikke.
    På sundhedsguiden.dk står der 0,35-0,75 g/kg kropsvægt, igen fremgår det ikke om der menes normalvægt.
    Som kuriosum kan nævnes at nyrediæter til nyresyge hunde indeholder ca 0,35g højkvalitets protein pr kg hund. Højkvalitets protein er protein som indeholde mange essentielle proteiner, og som kroppens enzymer kan nedbryde 100%, således at alt det indtagede kan bruges af kroppen.
    Moralen må være at der ikke er 100% enighed om hvor meget protein man reelt har brug for.

    SvarSlet