Laila og chokoladefabrikken

Der er nu gået 1,5 døgn siden mit chokolade eventyr. Og det er faktisk ikke gået så slemt, som jeg havde frygtet. Tidligere, når jeg har devieret fra min ketose, er der gået en lille uges tid, før jeg var tilbage i ketose igen. Denne gang er jeg ikke gået ud af ketose. Jeg er godt nok gået fra at være i optimal ketose, til at være i begyndende ketose - men med et ketontal på 0,9 i aftes, kan jeg vist ikke være andet end tilfreds!
Rent fysisk, så har jeg heller ikke haft det så slemt, som jeg tidligere har haft. Om aftenen, lige efter gildet, var mine ben noget slatne under den sidste luftetur med hundene, men ud over at jeg var lidt træt igår, så havde jeg ikke rigtigt nogen sukkercravingssymptomer - end ikke hovedpine!
På  andre blogs kan jeg læse mig til, at andre også tolererer chokolade bedre end så mange andre sukker kilder, når de er i ketose - men jeg havde nu ikke forventet at samme kunne gælde med fyldte chokolader... Måske er min krop bare ved at blive bedre til at kompensere for, når jeg mishandler den (men jeg nød nu de chokolader meget ;-).
På den negative side, er jeg gået 3 kg den forkerte vej - så var den chokolade det værd? Tja, svært at svare på - men jeg kan jo ikke lave om på det.
Nu bliver det spændende at se, hvad der sker i den kommende weekend, hvor jeg skal til familiefest. Jeg har for længst planlagt at holde snydedag dér, og det holder jeg fast i. Men det kommer til at dreje sig om brød og andre kulhydratkilder - så det bliver lidt spændende at se hvordan min krop kommer til at reagere på det.

Jeg er jo ikke en helgen...

Vi har haft rigtigt travlt på min arbejdsplads. Det syntes bosserne vi skulle belønnes for. Så de havde købt en stor æske fyldte chokolader fra Frellsen til vi lønslaver.
Det er jo ikke noget som fremmer ketose, men det forhindrede nu ikke mig i at demolere det meste af æsken i løbet af nogle timer, mens jeg så madprogrammer på tv2fri.
Jeg trøster mig med, at jeg i det mindste nød det rigtigt meget. Skal man foræde sig i chokolade, så bør man vel som minimum spise rigtig god kvalitet og nyde det?
Nu er jeg bare rigtig utilpas, og ved jeg kommer til at sove dårligt. Og var det værd det? Det får vi se imorgen tidligt, går jeg ud fra...

Nogen gange gider jeg bare ikke lave mad..

Nogen dage gider jeg bare ikke lave mad, og det bar dagens ret præg af. Med hvad jeg lige havde, lavede jeg en hakkebøf og noget kryddersmør. Meget let, hurtigt og heldigvis også velsmagende. Og også godt på madpakken næste dag (hvor jeg – og nok også mine omgivelser – var glad for min lille flaske med pebermynteolie).

1x aftensmad og 1x madpakke

250 g Hakket oksekød 18-20%

Smør til stegning.

60 g smør

En dusk persille

1 fed hvidløg

Salt og peber

Kødet formes til 2 bøffer, krydres med salt og peber og steges på en varm pande. Hvidløg og persille hakkes og blandes med smørret.  Så kan det næsten ikke være mere enkelt.

Om fedtforbrænding og protein

Indlægget herunder er meget teknisk og fyldt med fremmedord. Der er dog en mening med galskaben, og hvis du orker at læse til bunden, vil jeg også forklare, hvorfor jeg synes det er relevant.

Kroppen kan sammenlignes med en hybridbil. Bilen vil bruge den elektricitet, der er på batterierne først, og når der ikke er mere tilbage, vil den gå over til at forbrænde benzin. På samme måde vil kroppe altid først forbrænde den glucose, som er i kroppen, før den går over til at forbrænde fedt. Hvis man spiser kulhydrat og fedt samtidigt, vil fedtet hurtigt blive oplagret i fedtvævet i reserve (som benzinen), og først komme ud af lagrene, når kulhydratet er brugt op. Dette reguleres af hormonet insulin.

Det er derfor nogen mennesker er nødt til at nedsætte den mængde kulhydrat de spiser til en meget lille mængde, før de begynder at forbrænde kroppens fedtlagre.

Man kan så undre sig over at disse mennesker ikke går rundt med et meget lavt blodsukker. Grunden til at de ikke gør det er, at kroppen er så viseligt indrettet, at den kan lave dele af fedtmolekylerne samt nogle aminosyrer om til glucose, ved en proces, som hedder gluconeogenese.

Den fedt, som lagres i fedtvævet, er nogle store molekyler, der kaldes triglycerider. For at fedtet kan komme ud af cellerne, spaltes det ved en proces, der heder lipolyse, til 3 fedtsyrer og 1 glycerol-molekyle. Fedtsyren forbrændes direkte til energi i de fleste væv (minus hjernen, de røde blodlegemer og dele af nyrerne), ved at gå ind i Krebs’ cyklus som CoA (coenzym A). Overskydende CoA vil i leveren blive omdannet til ketonstoffer.

Ketonstofferne kan krydse blod/hjerne barrieren (en membran, som holder de fleste ”giftstoffer” og molekyler af en vis størrelse væk fra hjernen), og kan bruges til energi-dannelse dér (via Krebs’ cyklus). Overskydende ketonstof åndes og tisses ud, det er dét som kan gøre udåndingsluften ildelugtende i starten, når man er i ketose, indtil en ligevægt har indstillet sig.

Ved gluconeogenese omdannes glycerolen (der stammede fra fedtmolekylerne), sammen med aminosyrer og mælkesyrer i leveren til glucose. Det er dén omdannede glucose, der holder blodsukkeret normalt.

 De ovenstående processer, er reguleret af hormonet glucagon, som i grove træk gør det modsatte at insulin- altså fremmer fedtforbrænding og hæmmer glucoseforbrænding.

Aminosyrerne, som indgår i gluconeogenesen, stammer hovedsageligt fra madens protein (hvis der er proteinmangel, vil det stamme fra nedbrudt væv, især muskel). Det protein man indtager, går hos et voksent menneske, der ikke opbygger større muskelvæv (dvs ikke laver styrketræning ud over det sædvanlige) til at reparere muskler og andet væv i kroppen, som undergår et naturligt slid hver dag. Den mængde protein, man skal indtage for at få nok aminosyrer til reparation, angives i litteraturen til cirka 1 gram animalsk protein per kilo NORMALVÆGT! Det med normalvægten er vigtigt! For de fleste kvinder skal man derfor indtage 50-70g protein om dagen, for at være i ligevægt.

Protein, som indtages ud over det nødvendige, indgår i gluconeogenesen – og vil derfor omdannes til kulhydrat!

Hvorfor poster jeg sådan en gang nørderi?

I begyndelsen, hvor jeg lagde min kost om til LCHF, raslede kiloene af mig. Men pludseligt efter ca 4 uger, gik det hele i stå. Som jeg har skrevet om i andre indlæg, gik jeg i gang med at søge information, for at finde ud af hvad jeg gjorde ”galt”. Til min overraskelse (efter megen research på nettet) havde jeg egentlig ikke behøvet at gå længere end den biokemi og fysiologi bog, jeg allerede havde stående på reolen. Det er ikke ny viden, hvad der sker ved fedtforbrænding, det har man vist i årtier!

Det jeg så ”bare” skulle gøre var, at implementere det i mit liv. Den største ting, jeg måtte regulere på, var hvor meget protein, jeg spiste. De ca 60 gram om dagen som jeg skal have, er faktisk ikke ret meget! Men jeg kunne meget tydeligt se, at det var proteinerne, og dermed gluconeogenesen, som forhindrede mig i at gå i ketose. Da først jeg havde sænket mængden af protein (kulhydraten var ikke et problem at få sænket) steg mine ketonværdier lige så fint, og mit vægttab gik i gang igen (dog langsomt).

Så selvom det er kedeligt at læse den ovenstående smøre og, – hvis man ikke har en naturvidenskabelig tilgang til det, som jeg – materialet er svært at forstå, så er det (meget kort fortalt) grunden til at JEG (og nok også andre, der gerne vil tabe sig med LCHF) stoppede med at tabe mig – og samtidigt grunden til at jeg kunne begynde at tabe mig igen.

Det man så bare ikke må glemme er, at folk er forskellige. De niveauer af fedt, protein og kulhydrat som får mig til at gå i ketose og dermed brænde fedt, er med stor sandsynlighed ikke de samme som DU skal sigte efter. Nogle mennesker vil tabe sig ved meget små justeringer i næringsfordelingen, mens andre er nødt til at køre det benhårdt. Det har jo at gøre med, hvordan vores gener er sat sammen, og hvordan vores kroppe dermed håndterer de ovenstående processer.

Mit bedste råd er at prøve sig frem. Hvis man er god til at føle sin krop skulle det ikke være så svært – hvis ikke, kan jeg anbefale at købe en keton-måler. Det er et supereffektiv værktøj til at indstille næringsfordelingen – især hvis men en kort periode tæller kulhydrater og protein.

Squashpletter

I et tidligere indlæg, lovede jeg at poste opskriften på squashpletter. Denne ret slash tilbehør opstod fordi jeg en dag fik en voldsom lyst til kartoffelpandekage eller ”røsti”, som nogen kalder dem. Da jeg tænkte nærmere over det, blev jeg enig med mig selv om, at det nok i virkeligheden var den sprøde, stegte skorpe, som jeg savnede. Så med hvad jeg havde i køleskabet, gik jeg i gang med at komponere noget, som kunne give mig samme oplevelse. Og squashpletterne var hvad jeg kom op med.

4-7 stk – alt efter hvad de skal bruges til

1 squash, mellemstørrelse
0,5 løg i fine tern

1 æg

100g revet ost

4-5 måleskeer husk

Salt og peber

Smør og/eller olie til stegning

Squashen rives og drysses med salt. Lad den stå i 0,5-1 time, og tryk derefter den overskydende væske fra. Blandes med løg, æg, revet ost og husk. Husk doseres efter hvor meget vand man har fået krammet ud. Lad dejen stå i 10 min, før dejen steges på en varm pande. Pletterne bør ikke være over ca 1 cm tykke. Kan gemmes flere dage i køleskabet, men det anbefales enten at lægge madpapir imellem eller kun lægge dem i ét lag.

Kan spises som en selvstændig ret, men passer også perfekt som tilbehør til både kød og fisk.

Miniupdate

Jeg havde en fridag igår, og benyttede lejligheden til at sove længe. Mens jeg lå i min seng, og overvejede om jeg skulle stå op, opdagede jeg pludseligt, at mine håndledsdeller var forsvundet :-) Sikke en dejlig måde at starte dagen på :-D

Tærte med oksekød og feta

En hurtig lille opskrift på en lækker tærte uden bund, som også sagtens kan bruges til madpakke dagen efter - og går i fryseren uden problem.

Portionen passer i et almindeligt tærtefad - passer til 2 gange aftensmad og 2 gange madpakke - eller bare til at putte i fryseren.

500g hakket oksekød 18-20%
200 g feta
150g revet ost
1 stort løg i tern
1 grøn peberfrugt i tern
200 g champignon i skiver
3 æg
2,5 dl fløde
en klump smør til stegning
1 tsk chiliflager
salt
peber

Champignonerne renses og skæres i små stykker. Steges på en tør pande indtil der ikke kommer mere væske fra dem. Smørklumpen kommes på panden, og når den er smeltet kommer løget på. Løg og champignon steges ved middelvarme, indtil løget begynder at få farve. Oksekødet smides i panden og brunes og peberfrugten steger med de sidste 2-3 min. Pandens indhold hældes over i tærtefadet og blandes med fetaen.
Æg, fløde, chiliflager, salt og peber blandes i en skål og hældes over kødet og fetaen. Det hele toppes med den revne ost og sættes i ovnen ved 200C i 30-35 min - eller indtil osten er gylden og lækker. Bør hvile i ca 10 min før den skæres ud, så den kan nå at sætte sig.